Bente Sorgenfrey, formand for den faglige hovedorganisation FTF, opfordrer til at tage debatten om, hvorvidt Danmark skal indføre en mindsteløn bestemt i Folketinget.

Det vil være dødsstødet til den danske model og fratage forbundene konfliktretten. 
Jørn Neergaard Larsen, DA

– Flere europæiske lande indfører mindstelønnen i takt med, at bevægeligheden over grænserne stiger, og vi bliver nødt til at forholde os til, at der er stadig flere lønmodtagere i Danmark, som ikke er omfattet af en overenskomst. Derfor må vi tage hul på diskussionen, siger Bente Sorgenfrey til Berlingske.

Hun mener, at den udbredte arbejdskraft fra især østeuropæiske lande samt den økonomiske krise har skabt behov for en dansk lov om mindsteløn.

Nye toner

Det er nye toner fra FTF, der primært repræsenterer offentligt ansatte.

FTF har hidtil været imod at indføre mindsteløn ved lov - en holdning, som FTF har delt med LO og Dansk Arbejdsgiverforening. Både LO og DA holder fortsat fast i, at lønningerne på det danske arbejdsmarked aftaler arbejdsgivere og fagbevægelse ved overenskomstforhandlingerne.

– Det vil være dødsstødet til den danske model og fratage forbundene konfliktretten. Den kontrol, fagforeningerne fører i dag, betyder, at langt de fleste udenlandske virksomheder kommer på dansk overenskomst. Vi kan ikke sammenligne os med det tyske arbejdsmarked, hvor overenskomster er meget mindre udbredt, siger DA's administrerende direktør, Jørn Neergaard Larsen, til Berlingske.

Lande med mindsteløn

Tyskland er et af de lande, der har indført en lovbestemt mindsteløn. Den er fastlagt til at være 8,5 euro, hvilket svarer til cirka 63 kroner i timen. Herudover har lande som Island og Norge også indført en mindsteløn ved lov.

Ifølge FTF har det ikke afskåret fagforeningerne fra at forhandle overenskomster, men blot sikret, at de laveste lønninger er blevet løftet. Ifølge formanden for den tyske hovedorganisation DGB har den nye lov ikke svækket den tyske fagbevægelse.