International solidaritet er for 3F Frederiksborg ikke blot pæne ord, men konkret handling.
Hillerøds venskabsby Kladovo i Serbien, hvor 3F-afdelingen også har en venskabsfagforening, står under vand efter voldsomme skybrud.
3F-afdelingen indsamler penge til nødhjælp og appellerer om støtte.
Der bor cirka 400 serbere i Hillerød og lige så mange i Frederiksværk og Helsingør.
"Alt er kaos i vores venskabsby Kladovo i Serbien", skriver formand Tue Tortzen og Boris Keseric på en flyer på henholdsvis dansk og serbisk, og de fortsætter:
"De enorme regnskyl har skabt oversvømmelser og jordskred i bjergene. Huse er ødelagt, veje og broer skyllet væk, kreaturer er druknet, el- og vandforsyning er beskadiget.
Landsbyerne og hovedbyen i Kladovo Kommune ligger ved Donau, hvor alt regnvand fra bjergsiderne søger hen og tager store træer, sten og husdyr med sig i strømmen.
Temperaturen er 25-30 grader, så der er risiko for, at sygdomme kan sprede sig. Mange er blevet hjemløse, og der er brug for medicin, tøj og tæpper. På længere sigt er der brug for hjælp til genopbygning af landsbyer og tekniske anlæg."
Indsæt et beløb på konto 5358 – 0243566 i Arbejdernes Landsbank. Pengene sendes ubeskåret til Kladovo Kommune og fordeles derfra.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278