17 May 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

USA vil have flere baser i Filippinerne

Kommunister kritiserer militærøvelse

USA vil have flere baser i Filippinerne

USA og Filippinerne har indledt en årlig militærøvelse på øen Palawan. Ifølge filippinske kommunister vil USA have baser på øen.

Filippinske Navy Seals på øvelse.
FOTO: Romeo Ranoco/Reuters/Scanpix
1 af 1

USA og Filippinerne har indledt en årlig militærøvelse på den filippinske ø Palawan. Øvelsen, som hedder PHIBLEX (Philippine Amphibious Landing Exercise), varer i 12 dage, skriver det kinesiske nyhedsbureau Xinhua.

Filippinernes Kommunistiske Parti mener, at øvelsen udnyttes af USA til at udstationere tropper på Palawan.

Filippinernes Kommunistiske Parti kritiserer øvelsen. Ifølge partiet deltager mindst 3500 amerikanske soldater. Partiet mener, at øvelsen udnyttes af USA til at udstationere tropper på Palawan.

"Det amerikanske militær har længe rettet øjnene mod Palawan, som en mulighed for en fremskudt base for dets Stillehavsoperationer og især for at styrke sin magt og opbygge sin væbnede tilstedeværelse langs handelsruterne i det Sydkinesiske Hav", skriver partiet.

Ifølge den amerikanske ambassade i Filippinerne skal øvelsen styrke den "bilaterale maritime sikkerhed og territoriale forsvarsoperationer", og omkring 4700 soldater fra begge lande deltager ifølge Xinhua.

Palawan ligger tæt på Spratly-øerne i det Sydkinesiske Hav, som Filippinerne og en række andre lande gør krav på, men som Kina kontrollerer. Den filippinske kaptajn Reyson Talingdan afviser, at PHIBLEX-øvelsen har noget med de omstridte øer at gøre.

 

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


30. sep. 2014 - 14:54   30. sep. 2014 - 15:00

Filippinerne

rrj@arbejderen.dk