I dag er 69 procent af alle lønmodtagere medlem af en fagforening. Til sammenligning lå tallet på 67 procent i 2010.

Det viser en kortlægning, som blandt andre professor Flemming Ibsen fra Aalborg Universitet står bag. 

Det betyder, at færre betaler til opretholdelse af aftalesystemet med overenskomster og den beskyttelse af løn- og arbejdsvilkår, som dette system leverer.
Flemming Ibsen, professor

Dermed ser årtiers nedtur for fagbevægelsen ud til at være bremset, slår professoren fast.

– Det er lykkedes at stabilisere medlemstallet. Der er nogle organisationer, som er gået tilbage også siden 2010 - primært i LO, men også i FTF - mens andre er gået frem, især Akademikerne, siger han til Politiken.

Også andre organisationer, der ikke tilhører en hovedorganisation, er gået frem. Det gælder eksempelvis de kristelige, bemærker Flemming Ibsen.

Den stigende organisationsgrad er populært sagt en kombination af, at den samlede arbejdsstyrke er faldet med cirka 70.000 fra 2010 til 2014 og så stabiliseringen af medlemstallet. Der er dog fortsat et stykke vej til tallet i1995, hvor 73 procent af danskerne stod i fagforening.

De "gule"

I løbet af to årtier har især LO-forbundene mistet medlemmer og gør det stadig, men dog ikke i samme grad som tidligere, viser kortlægningen.

I samme periode er de kristelige og andre "gule" foreninger næsten blevet fordoblet. Det er organisationer, som typisk for eksempel har afskrevet sig strejkeretten, og som er helt uden andel i de kollektive aftaler, skriver Politiken.

– Det betyder, at færre betaler til opretholdelse af aftalesystemet med overenskomster og den beskyttelse af løn- og arbejdsvilkår, som dette system leverer, siger Flemming Ibsen.