17 May 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Afghanistan underskriver omstridt sikkerhedsaftale

Ghani plejer forholdet til USA

Afghanistan underskriver omstridt sikkerhedsaftale

Mandag blev Ashraf Ghani taget i ed som Afghanistans nye præsident. Tirsdag underskriver den nye regering en aftale, som vil sikre USA's tilstedeværelse i de kommende år.

Ashraf Ghanis første aktion som præsident er underskrivelsen af en militær aftale med USA.
FOTO: Wakil Kohsar/AFP/Scanpix
1 af 1

Afghanistans nye regering underskrev tirsdag en "bilateral sikkerhedsaftale" med USA, skriver BBC. Aftalen betyder, at amerikanske soldater bliver i landet i de kommende år, og at de er sikret immunitet, hvis de krænker landets love.

Den nu tidligere præsident Hamid Karzai nægtede til det sidste at underskrive den militære aftale med USA.

Ifølge Reuters vil der efter nytår være omkring 12.000 udenlandske soldater tilbage i Afghanistan, 9800 fra USA og resten fra andre NATO-lande.

>> LÆS MERE: USA bliver i Afghanistan mange år frem

Afghanistans nye præsident Ashraf Ghani blev taget i ed mandag.

Ashraf Ghani blev præsident efter et valg, som bliver kaldt "den første demokratiske magtovergivelse" i landets historie. Valget har varet siden den 5. april, og det har været præget af svindelskandaler og omtællinger af stemmer.

Ashraf Ghani og hans rival i valget Abdullah Abdullah indgik i sidste uge en aftale om en enhedsregering med Ghani som præsident og Abdullah som premierminister. Vagresultatet er ikke blevet offentliggjort.

Den nu tidligere præsident Hamid Karzai nægtede til det sidste at underskrive den militære aftale med USA.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


30. sep. 2014 - 11:55   02. okt. 2014 - 15:44

Afghanistan

rrj@arbejderen.dk