USA løfter delvist en våbenembargo mod Vietnam. Det informerede USA's udenrigsminister John Kerry sin vietnamesiske kollega om torsdag.
Vietnam og Kina strides om en række små øer i det Sydkinesiske Hav, eller Østhavet, som det kaldes i Vietnam.
Beslutningen blev taget "med henblik på at tillade overførsel af forsvarsmateriel, herunder dødelig forsvarsmateriel, udelukkende med henblik på maritim sikkerhed", har John Kerry ifølge BBC forklaret.
Det amerikanske udenrigsministeriums talsperson Jen Psaki afviste dog på et pressemøde, at beslutningen var rettet imod Kina.
Vietnam og Kina strides om en række små øer i det Sydkinesiske Hav, eller Østhavet, som det kaldes i Vietnam. Forholdet mellem de to nabolande er forværret i løbet af de seneste måneder. I sommers kom det til konfrontationer mellem kinesiske og vietnamesiske fartøjer i det pågældende havområde.
>> LÆS MERE: Kina og Vietnam på kollisionskurs
Ifølge amerikanske embedsmænd skyldes beslutningen, at "Vietnam har gjort fremskridt på menneskerettighedsspørgsmål", skriver BBC.
USA har tætte militære forbindelser med en række af Kinas andre nabolande, som også ligger i territoriale konflikter med Kina. Heriblandt er lande som Sydkorea, Japan og Filippinerne.
>> LÆS MERE: USA opruster i Filippinerne
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278

















