Kommunerne vil kæmpe for at forringe de ansattes arbejdstidsregler og sætte deres tillidsfolk ud på et sidespor. Det fremgår af det udspil til de kommende overenskomstforhandlinger, Kommunernes Landsforening (KL) har fremlagt i denne uge. 

Men når forhandlingerne om nye overenskomster for sygeplejersker, pædagoger og andre offentligt ansatte går i gang efter nytår, er det ikke forhandlerne fra hverken KL eller Danske Regioner, der bestemmer, hvor stor en pose penge, de har med til de 650.000 ansatte i kommuner og regioner.

Regeringen og EU har for længst trukket stramme økonomiske rammer ned over hele den offentlige sektor. Med indlemmelsen i EU's finanspagt har regeringen sagt ja til konstante nedskæringer i den offentlige sektor. 

KL mener, at tillidsmandens rolle, som vogter af, at overenskomsten bliver overholdt, er gammeldags.

EU sætter loft over de offentlige udgifter og stiller skrappe krav til, hvor stort underskuddet på de offentlige budgetter må være. Overskrider Danmark budgetreglerne, vanker der bøde.

Derfor dikterer regeringen år efter år meget stramme økonomiske aftaler med kommunerne og regionen. I 2015 er der igen lagt op til stort set nulvækst i kommunerne og en meget lille vækst i regionerne. Og overskrides rammerne er der hårde økonomiske straffe i vente.

Det betyder både nedskæringer i forhold til velfærden, og at der er lagt op til spareoverenskomster for de offentligt ansatte.

Regeringens plan om at spare 12 milliarder i den offentlige sektor inden 2020 er også en konsekvens af de økonomiske krav fra EU.

Målet med de 12 milliarder lancerede regeringen i sin vækstplan sidste år, hvor det direkte fremgik, at pengene skulle hentes blandt andet ved at ændre på de ansattes arbejdstidsaftaler.

De 12 milliarder kroner nævnes ikke i den vækstplan, regeringen nogle måneder senere aftalte med de borgerlige partier, men indgår stadig i regeringens planer.

Da finansminister Bjarne Corydon i august fremlagde regeringens forslag til finanslov 2015, lovede han, at der snart kommer en melding om, hvor langt regeringen er nået i forhold til at spare 12 milliarder.

Regeringen forbereder sig

Regeringen har taget en række politiske skridt for at bane vejen for et opgør med de ansattes rettigheder på en række områder.

I 2012 blev Produktivitetskommissionen nedsat. Den fik til opgave at se på, hvordan produktiviteten kan øges i både den private og den offentlige sektor. 

I juni kom de første analyser af den offentlige sektor. Kommissionen lægger op til, at der kan spares milliarder i den offentlige sektor ved at øge effektiviteten, men de ofte meget "komplicerede og detaljerige overenskomster" er et problem. "Især kan overenskomsternes krav til tidsanvendelse være en hæmsko for produktiviteten", skriver Kommissionen og præciserer, at det vil være "fremmende for produktiviteten, hvis stive arbejdstidsregler bliver blødt op".

Her er argumenterne for at forringe de ansattes overenskomster ved de kommende forhandlinger.

Udspillet fra Kommunernes Landsforening skal ses på den baggrund.

Konkret er der tre områder, hvor de kommunale arbejdsgivere mener, at der især er behov for ændringer: Arbejdstidsreglerne, overenskomsterne og de tillidsvalgte.

KL vil have "færre og bredere" overenskomster og et mere moderne tillidsmands-system. 

- Tillidsrepræsentantens rolle som vogter af, at overenskomsten bliver overholdt, er gammeldags, sagde Michael Ziegler, da han i maj måned deltog i en konference for de offentligt ansattes organisationer.

Han mener, at det er mere moderne, at arbejdsgiverne laver aftaler direkte med de ansatte.

De ansatte ruster sig

Hos de offentligt ansattes organisationer skræmmer sporene fra lærerlockouten sidste år. Her gik Kommunernes Landsforening ind og afskaffede lærernes arbejdstidsaftale uden reelle forhandlinger og med direkte støtte fra regeringen.

For at undgå en lignende situation i 2015 har alle de 53 faglige organisationer, der repræsenterer ansatte i kommunerne og regionerne, slået sig sammen. Onsdag præsenterede de sig under navnet Forhandlingsfællesskabet.

– Erfaringerne fra de seneste overenskomstfornyelser viser, at lønmodtagersiden er nødt til at stå sammen, sagde Anders Bondo Christensen, formand for fællesskabet, i den forbindelse.

De offentlige forbund ruster sig, men samtidig har de et dilemma.

I juni 13 lavede regeringen en aftale med en række fagforbund om syv principper for modernisering af den offentlige sektor. Regeringen lagde ikke skjul på, at aftalen skal være med til at opfylde målet om at spare 12 milliarder. Økonomiministeriet nævnte direkte, at principperne skal følges op af "forsøg med fritagelse for overenskomstmæssige bindinger".

FOA valgte som det største forbund på det offentlige område dengang at sætte sig udenfor aftalen. 

Spørgsmålet er om aftalen kommer til at spille en rolle i forbindelse med overenskomstforhandlingerne og kan være med til at antaste fællesskabet mellem fagforbundene.