Arbejdsgiverne i el-branchen er meget glade for korte uddannelsesaftaler, der dækker perioden mellem to ophold på erhvervsskolen.

Kortstidsaftaler er noget værre pis og burde afskaffes.
Niels Sigaard, lærling

Fra 2008 til 2014 er antallet af korte aftaler steget fra 0 til 453, kunne forbundssekretær og ansvarlig for uddannelsesområdet i Dansk El-Forbund (DEF) Benny Yssing fortælle de delegerede på forbundets kongres.

I samme perioder er det samlede antal af uddannelsesaftaler raslet ned fra 5075 til 3379 aftaler.

De korte uddannelsesaftaler står i modsætning til de ordinære praktikaftaler, der strækker sig fra uddannelsen starter til svendeprøven er i hus.

Ny arbejdsplads - nye kolleger

Niels Sigaard fra København er i gang med elektrikeruddannelsens grundforløb. Han kan ikke lade være med at spekulere på, om han får en praktikplads og får lov til at gennemføre uddannelsen uden at skulle skifte arbejdsplads og kolleger hvert år.

– Kortstidsaftaler er noget værre pis og burde afskaffes. De betyder, at en lærling hele tiden skal ud og finde en ny arbejdsgiver og hele tiden skal være nervøs for, om det nu lykkes, siger Niels Sigaard  til Arbejderen.

Den københavnske lærling mener, at arbejdsgiverne vælger og vrager mellem lærlingene, bruger dem som fleksibel og billig arbejdskraft og til at regulere på firmaets udgifter.

Arbejdsgiverens forpligtelse

Maria Marcher fra Bornholm gik i hele tre år efter afsluttet grundforløb, inden hun var heldig at finde en praktikplads. Og selvom hun startede og sluttede ved samme firma, så er heller ikke hun begejstret for korte aftaler.

– Det er meget utrygt aldrig at vide sig sikker. Omvendt var det rart, da jeg fik min aftale og den var for hele uddannelsen. Det har givet mig ro, siger den 26 årige bornholmerlærling til Arbejderen.

Firmaet har en lærling ansat på en korttidskontrakt. Maria Marcher er glad for, at det ikke er hende, men den kvindelige elektrikerlærling bryder sig ikke det.

– Jeg synes, firmaet har en forpligtelse til at gøre en lærling færdig, lyder det bestemt fra Maria Marcher.

Hun opfordrer unge til at gå i fagforeningen, hvis de ikke selv har mod på at brokke sig til arbejdsgiveren.