08 Feb 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Syrien: Vi støtter kurderne imod IS

Militær bistand

Syrien: Vi støtter kurderne imod IS

Ifølge syriske statsmedier har landets regering ydet militær støtte til kurdisk styrker i byen Kobane, hvor de kæmper mod IS. Kurderne afviser, at de har modtaget våben fra den syriske regering.

En gruppe mænd kigger på den syriske by Kobani fra grænsen mellem Syrien og Tyrkiet.
FOTO: Bulent Kilic/AFP/Scanpix
1 af 1

Ifølge det syriske statsmedie SANA har landets regering under Bashar al-Assads ledelse ydet militær støtte til kurdiste styrkers kamp mod Islamisk Stat (IS) i byen Kobane i det nordlige Syrien. Det skriver Reuters.

Det passer slet ikke. De har aldrig gjort noget for Kobane.
Saleh Muslim, PYD.

– Støtten fra regeringen til de syriske kurdere er velkendt, veldokumenteret og omfattende, og den inkluderer militær støtte, citerer SANA en unavngiven kilde.

Leder af det syrisk-kurdiske parti PYD, Saleh Muslim, som for få uger siden modtog 53.500 kroner fra Enhedslisten i København afviser, at Syriens regering har støttet kurderne.

– De laver den slags propaganda, men det er ikke sandt, det passer slet ikke. De har aldrig gjort noget for Kobane, siger han ifølge Reuters.

I forbindelse med sit besøg i København fortalte Saleh Muslim i et interview med Arbejderen, at den syriske regering hidtil har afvist alt samarbejde med PYD.

>> LÆS MERE: Syriske kurdere støtter bombekrig mod IS

Den USA-ledede koalition i Irak og Syrien, som Danmark også er en del af, har afvist at samarbejde med den syriske regering i kampen mod IS.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


30. okt. 2014 - 18:17   30. okt. 2014 - 18:20

Syrien

rrj@arbejderen.dk