Forslaget om at sætte lærlingelønnen ned til SU-niveau er helt hen i vejret, og man løser ikke manglen på praktikpladser på erhvervsuddannelserne ved at gøre lærlinge billigere for virksomhederne.

Staten skal ikke finansiere gratis arbejdskraft til virksomhe-derne.
Mie Hovmark, EEO

Det mener den nyvalgte formand for Erhvervsskolernes ElevOrganisation, EEO, Mie Hovmark, der ikke tøver et sekund, da Arbejderen spørger, hvad hun mener om forslaget, der ifølge tænketanken DEA kan bidrage til at løse det store praktikpladsproblem.

– De glemmer, at lærlinge og elever deltager direkte i produktionen og bidrager til virksomhedens overskud. Derfor skal de også have en overenskomstmæssig løn og ikke SU. Staten skal ikke finansiere gratis arbejdskraft til virksomhederne, lyder den klare melding fra EEO-formanden.

Mie Hovmark frygter, at forslaget om at erstatte lærlingeløn med SU vil skræmme unge væk fra erhvervsskolerne og fatter simpelthen ikke, at virksomhederne ikke selv synes, at de har et ansvar for, at flere unge får en uddannelse.

– Det er jo dem, der får brug for den uddannede arbejdskraft i fremtiden, mener Mie Hovmark. 

Aktiv siden 8. klasse

En lærling starter med en timeløn på lige under 60 kroner og slutter på lidt over 100 kroner i timen. Mie Hovmark medgiver, at lærlinge er en udgift for firmaet i starten af uddannelsen, men hvis arbejdsgiveren har sørget for en grundig oplæring, så vil lærlingen i mindst den sidste halvdel af uddannelsen generere overskud i firmaet.

Posten som formand for EEO, der varetager interesserne for dem, der har valgt en erhvervsfaglig ungdomsuddannelse, er ganske ny. Mie Hovmark blev valgt på EEO's kongres i oktober.

De klare meninger og lysten til at gøre en forskel i elevarbejdet startede imidlertid allerede i folkeskolens 8. klasse.

–  Elevdemokrati har af én eller grund altid interesseret mig. I folkeskolen lagde jeg mærke til, at der var stor forskel på lærere, der valgte at inddrage eleverne og dem, der ikke gjorde. Og siden jeg startede som aktiv i Danske Skoleelever, har det været klart for mig, at en fri, lige og gratis uddannelse er en af grundpillerne i vores samfund, fortæller Mie Hovmark.

Nok at se til

Da Mie Hovmark mod slutningen af 10. klasse er usikker på, hvad hun vil rent uddannelsesmæssigt, får hun ideen at bruge et år på organisering af elevarbejde i folkeskolerne. Mulighederne var begrænsede i Hurup Thy i Thisted Kommune, hvor hun er vokset op, så hun sender en ansøgning til organisationen Danske Skoleelever, DSE. Får jobbet og flytter i første omgang til Aarhus.

Det aktive elevarbejde fortsætter i EEO i København, hvor Mie Hovmark i dag går i 3.g på København Tekniske Gymnasium - en underafdeling til Københavns Tekniske skole. 

Sideløbende med uddannelsen passer hun hvervet som formand for EEO, hvor der er nok at tage sig til.

Kampen for at sikre flere praktikpladser fylder meget. Det samme gør arbejdet med at sørge for ordentlige forhold for de tusinder af elever, der som følge af manglen på praktikjpladser, er henvist til at gøre uddannelsen færdig i skolepraktik.  

Talerør til politikerne

– SKP-elever har haft lærlingeløn, men er i dag på nedsat ydelse, der svarer til SU. EEO kræver SKP-eleverne omfattet af overenskomstern, som alle andre lærlinge.

– Vi har også fokus på arbejdsmiljøet, hvor vi kører en kampagne. På mange erhvervsskoler er der store problemer med forældede maskiner. Undervisningsmiljøet er elendigt med for mange elever i klasserne. Mange skoler har problemer med dårlig udluftning og isolering, fortæller formanden.

Mie Hovmark betragter EEO som elevernes talerør til politikerne. Hun vil gøre sit til, at "politikerne på Borgen" ikke glemmer dem, der er i gang med en ungdomsuddannelse.

EEO-formanden skriver i dag sin første faglige kommentar i Arbejderen.

>> LÆS KOMMENTAREN HER