Når Blik- og Rørarbejderforbundet i dag tager hul på sin 38. ordinære kongres i Aarhus, har de 150 delegerede alvorlige spørgsmål og udfordringer på dagsorden, siger forbundsformand Max Meyer til Arbejderen.

Arbejdsgiverne kan udsulte vores overenskomster, fordi de stiller krav, som de på forhånd ved, at vi ikke kan acceptere. 
Max Meyer, formand

En af udfordringerne handler om kampen for gode overenskomster, der sikrer medlemmerne ordentlige løn og arbejdsvilkår.

I 2017 skal de knap 10.000 VVS'ere, blikkenslagere, ventilationsteknikere og skorstensfejere, der i dag er organiseret i Blik- og Rørarbejderforbundet, have nye overenskomster.

– Skal vi undgå, at vi igen bliver ladt i stikken under forhandlingerne, så er der brug for, at vi finder en anden form for forhandlingsfællesskab i LO. Der er brug for, at vi står sammen, i det mindste i byggefagene. Vi skal minde hinanden om, at fagbevægelsen er bygget på solidaritet mellem forbundene. Glemmer vi den, har vi tabt, siger Max Meyer.

Ved overenskomstforhandlingerne i både 2012 og 2014 kunne Blik- og Rørarbejderforbundet og arbejdsgiverne i Tekniq ikke blive enige om et forlig, primært fordi arbejdsgiverne ville afskaffe de såkaldte værnebestemmelser.

Værnebestemmelser

Værnebestemmelserne har eksisteret i 90 år og bliver af VVS'erne opfattet som deres sikkerhed mod social dumping. Lykkes det arbejdsgiverne at slippe af med de bestemmelser, er der åbnet op for, at de kan hyre faglært arbejdskraft til 112 kroner i timen. 

I protest over Tekniqs forsøg på at svække overenskomsterne smed cirka 2.000 blikkenslagere over hele landet sidste år rørtængerne over tre dage. Og både i 2012 og 2014 stemte henholdsvis 96,5 og 96,6 procent af medlemmerne nej til Forligsmandens mæglingsskitse, som de i stedet blev omfattet af.

– Problemet er, at Forligsmanden kun kan samle op på det generelle, og ikke på fagspecifikke spørgsmål som eksempelvis vores prislister. Arbejdsgiverne kan udsulte vores overenskomster ved at stille krav, som de på forhånd ved, at vi ikke kan acceptere og fællesskabet kan ikke hjælpe os, lyder det fra Meyer.

Kongressen skal vedtage et handlingsprogram. Et af forslagene til indsatsområder i programmet drejer sig netop om overenskomstforhandlingerne. 

Fælles front mod dumping

"I den kommende kongresperiode skal der arbejdes for, at: Evaluere overenskomstforhandlingerne i 2O14, og bidrage til diskussionen om en anden form for forhandlingsfælleskab i LO," lyder formuleringen som de delegerede skal forholde sig til.

Uden på nogen måde at foregribe diskussionen på kongressen eller lægge sig fast på, hvordan en fremtidig model aftalt med andre LO-forbund kunne se ud, siger Max Meyer:

– Vi vil bevare vores værnebestemmelser, 3F'erne vil have kædeansvar og malerne noget helt tredje, men uanset forskelligheder i fag og vilkår, så er vi jo enige om, at arbejdet skal udføres på overenskomstmæssige vilkår. Derfor kan jeg sagtens se kampen mod social dumping som et fælles tema.  

– Kunne vi blive enige om en fælles formulering og om, at intet forbund underskriver et forlig, før alle andre også har en aftale i hus, så ville vi være nået langt.

Forbundsformanden erkender, at den helt store hurdle bliver, at få de store industri-forbund som 3F og Dansk Metal med. De har hidtil ikke opfattet, at de har de store problemer med social dumping på deres arbejdspladser, og i årevis har arbejdsgiverne i DI og lønmodtagerne i CO-Industri åbnet striben af overenskomstforlig og lagt linjen for indhold på alle øvrige områder - foreløbig uden et effektivt værn mod social dumping.

Se på arbejdsgiverne

Max Meyer mener fagbevægelsen skal matche arbejdsgiverne.

– I DA kan ingen af medlemsorganisationerne - hverken vores modpart i Tekniq eller andre arbejdsgivere - godkende en overenskomst, før hovedbestyrelsen i DA har godkendt den. I fagbevægelsen ryger forligene ud til forbundenes respektive kompetente forsamlinger, der tager stilling, og man behøver ikke tage det med over i hovedorganisationen LO.

Konsekvensen er næsten hver gang, at enkelte forbund lades i stikken og/eller der bliver vedtaget overenskomster i et forbund, som ikke nødvendigvis er godt i andre forbund.

Det foreslåede handlingsprogram, der rækker frem mod 2020 sender de kongresdelegerede rundt om mange andre spørgsmål end overenskomster og social dumping. Kongressen skal også diskutere emner som arbejdsmiljø og organisering.