Præsident Barack Obama er parat til at fordoble antallet af USA-soldater i Irak. Han har godkendt at sende yderligere 1500 soldater til landet, skriver nyhedsbureauet AFP.
Den samme besættelsesmagt er tilbage i Irak, som startede sin aggression tilbage i 2003.
Robin Beste, Stop The War Coalition
Soldaterne skal støtte regeringen i Bagdad og kurdiske styrker i kampen mod Islamisk Stat, ISIS. Udover soldater vil USA også sende en gruppe af rådgivere, der skal hjælpe de irakiske styrker med at planlægge operationer i landet.
Nogle af rådgiverne skal sendes til Anbar-provinsen i det vestlige Irak, hvor den irakiske hær er blevet tvunget tilbage af IS, siger en anonym forsvarsrådgiver til AFP.
Det ekstra mandskab vil løbende blive sendt til Irak – og nogle vil ankomme inden for de kommende uger. Der er lige nu omkring 1400 amerikanske soldater og rådgivere i Irak.
Obama har tidligere givet grønt lys til, at op til 1600 soldater kan "komme irakerne til hjælp". Men hans nyeste beslutning betyder, at der kan komme op til 3100 til Irak. USA har haft militære styrker i Irak siden 2003.
– Luftangreb mod ISIS har været meget effektive. Vi er nu i en position, hvor vi kan gå i offensiven. Hvad vi behøver nu er landtropper – irakiske landtropper – der kan trænge ISIS tilbage, erklærede Obama til tv-stationen CBS.
Briter er med på vognen
Også Storbritannien er med til at træne irakiske og kurdiske soldater i kampen mod Islamisk Stat og sender desuden flere soldater til Irak, skriver avisen The Times. Det britiske forsvarsministerium har ikke villet kommentere på avisens oplysninger, men siger, at det snart vil komme med nyt.
Ifølge The Times skal adskillige officerer slutte sig til USA's hovedkvarter i Bagdad for at hjælpe med træningen og rådgivningen af den irakiske hær, ligesom der også kan blive sendt rådgivere til det kurdiske selvstyreområde i det nordlige Irak.
I sidste måned annoncerede forsvarsministeriet i London, at et hold af soldater skulle træne de kurdiske peshmerga-soldater i at bruge tunge våben, som Storbritannien har leveret til dem. Den britiske fredsbevægelse kritiserer regeringens politik.
afvarer på gruppens hjemmeside.
– Den samme besættelsesmagt er tilbage i Irak, som startede sin aggression tilbage i 2003. Dette vil ikke hjælpe med til at løse problemerne i regionen, siger Robin Beste fra ledelsen af Stop The War Coalition.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via
87278