21 May 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Svært at finde job for unge VVS'ere

Kæmper for fodfæste på arbejdsmarkedet

Svært at finde job for unge VVS'ere

Finanskrisen er gået ekstra hårdt ud over unge blikkenslagere. Arbejdsløsheden blandt de 20-24 årige VVS-svende er for fjerde år dobbelt så høj som blandt de ældre kolleger

De unge svende i VVS-branchen har svært ved at finde et arbejde. De risikerer at forsvinde fra faget, advarer deres forbund.
FOTO: PN
1 af 1

Det er de yngste svende, som har betalt den højeste pris for den langvarige krise i VVS-branchen. Det fremgår af beretningen til Blik & Rør's kongres, som starter i dag.

Det er uacceptabelt og meget trist, at VVS-branchen ikke er bedre til at tage vare på de mange unge svende.

Beskæftigelsen er igen begyndt at stige i branchen, men de 20-24 årige svende har på fjerde år en arbejdsløshed, der er dobbelt så høj som deres ældre kolleger.

Frem til sommeren 2013 var 20 procent af de 20-24 årige uden job. Nu er det faldet til 13 procent, men ligger stadig dobbelt så højt som genenmsnittet.

Statistikken over de arbejdslsøe i Blik- og Rørarbejderforbundet viser, at mange af de VVS'ere, som afsluttede deres uddannelse under finanskrisen har svært ved igen at finde fodfæste på arbejdsmarkedet.

"Det er uacceptabelt og meget trist, at VVS-branchen ikke er bedre til at tage vare på de mange unge svende, som står i en svær situation. Alle ved, at længere perioder i ledighed tærer på selvtilliden. Når den først er væk, så søger de andre steder hen og er med stor sandsynlighed tabt for faget", står der i beretningen.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


13. nov. 2014 - 12:34   13. nov. 2014 - 13:18

VVS-kongres 2014

noc@arbejderen.dk