16 Jun 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Gasrørsledning lagt i mølposen

EU blokerer for russisk gas

Gasrørsledning lagt i mølposen

Bulgarien blev presset af EU og blokerede for South Stream-projektet.

Putin (til venstre) dropper gasrørsledning til EU. Til højre Tyrkiets præsident Recep Tayyip på pressemødet mandag.
FOTO: Adem Altan/AFP/Scanpix
1 af 1

Der bliver ingen ny stor gasforbindelse mellem Rusland og Europa.

Rusland kan ikke fortsætte konstruktionen af dette projekt.
Vladimir Putin

Ruslands præsident Vladimir Putin siger på et pressemøde med Tyrkiets præsident i Ankara, at man ikke kan fortsætte South Stream-projektet, idet EU-landet Bulgarien blokerer for konstruktionen.

– Da Rusland ikke har fået tilladelse fra Bulgarien, så kan Rusland ikke fortsætte konstruktionen af dette projekt, siger Putin ifølge nyhedsbureauet AFP.

Direktøren i det russiske gasselskab Gazprom bekræfter, at South Stream "er lukket".

EU pressede Bulgarien

Gasrørledningen, som er finansieret af det russiske selskab Gazprom, skulle efter planen levere gas til Vesteuropa fra næste år. Konstruktionen begyndte i 2013. Den skulle sende 63 milliarder kubikmeter gas gennem Bulgarien, Serbien, Ungarn, Slovenien og ende i Italien.

Nyhedsportalen Euobserver.com skriver, at det er efter pres fra EU og USA, at Bulgariens premierminister Plamen Oresharski har sagt nej til South Stream.

EU-kommissionen påstår ifølge BBC, at Bulgarien kan have brudt EU's udbudsregler.

Men presset på Bulgarien er en del af en økonomisk krig fra EU's og USA's side mod Rusland, mener den canadiske økonomiprofessor Michel Chossudovsky på netportalen globalresearch.ca.

– En massiv økonomisk krig er ikke bare under opsejling mellem EU, USA og Rusland, den er i fuld gang, siger han.

Han tilføjer, at EU-lande satser på at skaffe skifergas af USA og nedtrappe leverancerne af gas og olie fra Rusland, der i dag leverer store dele af EU's energiforbrug.

Ny rørledning

Ifølge den russiske tv-station Russia Today talte Putin og Tyrkiets præsident om at konstruere en undersøisk gasforbindelse mellem Rusland og Tyrkiet.

Det bekræfter Gazproms direktør, Aleksej Miller, som fortæller, at forbindelsen får en kapacitet på 63 milliarder kubikmeter årligt.

Af den samlede kapacitet vil de 14 milliarder kubikmeter gå til Tyrkiet, mens resten vil blive leveret ved grænsen til Grækenland. Gasforbindelsen skal gå via Sortehavet.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


03. dec. 2014 - 14:05   03. dec. 2014 - 14:20

Energi

ah@arbejderen.dk, se@arbejderen.dk
Russisk gas i EU

De største aftagere af russisk gas i EU:

  • Tyskland: 34 Bcm (2012)
  • Italien: 17 Bcm (2011)
  • Polen: 10 Bcm (2011)
  • Frankrig: 8 Bcm (2012)
  • Tjekkiet: 7 Bcm (2012)
  • Ungarn: 6 Bcm (2011)
  • Slovakiet: 6 Bcm (2011)
  • Østrig: 5 Bcm (2011)
  • Holland: 4 Bcm (2010)
  • Finland: 4 Bcm (2012)
  • Rumænien: 3 Bcm (2011)
  • Bulgarien: 3 Bcm (2011)
  • Storbritannien: 3 Bcm (2012)
  • Grækenland: 3 Bcm (2011)

Bcm = Milliarder kubikmeter.

Kilde: Gazprom