20 May 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Pædagoger vil have højere løn

Klar med krav til OK 2015

Pædagoger vil have højere løn

Mere i løn, bedre arbejdsmiljø og højere pension står på pædagogernes ønskeseddel til OK 2015.

De få midler, der er til rådighed ved forhandlingerne om nye overenskomster, skal prioriteres skarpt, mener BUPL.
FOTO: Bille
1 af 1

Højere grundløn, en ny grundløn til pædagoger, der har særlige opgaver, og højere pensionsbidrag.

Det er de tre lønkrav, der står øverst på blokken, når BUPL til foråret møder op til overenskomstforhandlingerne.

Der er langt fra er de midler at forhandle om, som vi kunne ønske os.
Elisa Bergmann, BUPL

– Vi må se i øjnene, at der langt fra er de midler at forhandle om, som vi kunne ønske os. Så det er vigtigt at vi prioriterer, siger formand Elisa Bergmann om kravene, som er prioriteret af pædagogforbundets hovedbestyrelse.

BUPL vil benytte overenskomstforhandlingerne til også at pege på kravet om et bedre psykisk arbejdsmiljø, uden på forhånd at have lagt sig fast på, hvordan det skal foregå.

– Det er et rigtig svært område, fordi der er så mange elementer, der spiller ind på et godt psykisk arbejdsmiljø. Der pågår stadig en diskussion i Forhandlingsfællesskabet, om hvordan det kan udmønte sig, siger Elisa Bergmann.

Forhandlingsfællesskabet er et nyt samarbejde på det offentlige arbejdsmarked.

Pædagogerne i skolen

Der skal også fokus på pædagogernes arbejdstid, mener BUPL.

I overenskomsten skal det præciseres, at pædagogernes arbejde forudsætter tid til planlægning, udvikling og evaluering. Forbundets seneste undersøgelse blandt skolepædagoger viser, at knap en tredjedel af pædagogerne ikke deltager i hverken planlægning og evaluering af undervisningen, og seks ud af 10 har utilstrækkelig tid til at forberede den undervisning, de er med i.

– Skoleledelserne har ikke nok øje for, at man ikke kan komme fuldstændig blank ind til en time. Pædagogerne bliver nødt til at have tid til samarbejde med lærerne for at sikre et tværprofessionelt samarbejde, fastslår Elisa Bergmann.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


02. dec. 2014 - 17:31   02. dec. 2014 - 17:40

OK 2015

noc@arbejderen.dk