20 May 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Slagteri- og industriarbejdere på vej mod fælles forbund

Faglig fusion i støbeskeen

Slagteri- og industriarbejdere på vej mod fælles forbund

Planerne om fusion mellem Fødevareforbundet og Dansk Metal tager fart. Planerne er længere fremme end oprindeligt planlagt, og om et år kan et nyt forbund være en realitet.

Skal Fødevareforbundets medlemmer, her på Danpo i Aars, stå i samme forbund som smede og automekanikere? Den beslutning forventes taget om mindre end et år.
FOTO: PN
1 af 1

Grundlaget for en fusion mellem Fødevareforbundet NNF og Dansk Metal skal ligge klar inden udgangen af april 2015. 

Det besluttede Fødevareforbundets hovedbestyrelse på et ekstraordinært møde torsdag i sidste uge.

Formålet er at skabe en endnu bedre fagforening for alle medlemmer.
Ole Wehlast, NNF

Forbundet har dermed speedet processen op med et tættere samarbejde med sværvægteren inden for dansk industri - i første omgang i form af et tættere samarbejde på fire områder: a-kasse, IT-området, administration og bofællesskab.

NNF's hovedbestyrelse var kaldt sammen for netop at tredjebehandle et konkret forslag til en ny fælles a-kasse som første skridt i samarbejdsprocessen, men blev så præsenteret for et ændringsforslag om at fremskynde arbejdet med at fusionere på forbundsplan.

En enig hovedbestyrelse tilsluttede sig ændringsforslaget, og der skal nu forhandles om en samlet fusion af både a-kasse og forbund. En fusionsplan skal behandles i hovedbetyrelsen i april, og Fødevareforbundet lægger op til at indkalde til en ekstraordinær kongres i efteråret 2015 - et år tidligere end oprindelig planlagt. 

Målet er, at en fusion kan træde i kraft 1. januar 2016.

Tilfreds forbundsformand

Forbundsformand i Fødevareforbundet NNF Ole Wehlast glæder sig over den tydelige opbakning til den videre proces:

– Det er en meget vigtig beslutning, hovedbestyrelsen har truffet. Der er meget på spil både for medlemmer, tillidsrepræsentanter og valgte i forbundet. Derfor er det en styrke for de forhandlinger, vi nu skal i gang med, at det er en enig hovedbestyrelse, der står bag ønsket om en fusion, forklarer Ole Wehlast.

Han understreger, at baggrunden for ønsket om en fusion fortsat er, som da planerne første gang kom på bordet i starten af maj:

– Det er to stærke organisationer, der vælger at indlede forhandlinger. Formålet er at skabe en endnu bedre fagforening for alle medlemmer. En fagforening, hvor der vil blive lagt vægt på høj medlemsservice og klare ydelser - hele tiden med det enkelte medlem i centrum.

Forskellen i størrelse på de to forbund er markant. Fødevareforbundet NNF har rundt regnet 23.000 medlemmer, mens Dank Metal tæller omkring 110.000.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


03. dec. 2014 - 19:08   03. dec. 2014 - 19:20

Fusion

noc@arbejderen.dk
Fusion NNF og Metal

Lillebror og storebror

Den 12. marts 1980 blev Nærings- og Nydelsesmiddelarbejder Forbundet stiftet ved en sammenlægning af flere små forbund med ansatte inden for brancherne: bager, slagter, mejeri, sukker- og chokoladeindustrien samt tobaksindustrien. 

Den 1. januar 2009 blev navnet ændret til Fødevareforbundet NNF. Medlemstallet ligger på omkring 23.000 og den absolut største medlemsgruppe er ansatte på svine-, kreatur- og fjerkræslagterierne.

Dansk Metal har til sammenligning 110.000 medlemmer, der blandt andet arbejder i industrien og byggebranchen, som automekanikere og inden for it og telebranchen.