19 May 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Kina raser over USA's våbeneksport

Aflagte krigsskibe til Taiwan

Kina raser over USA's våbeneksport

Salget af fire krigsskibe til Taiwan er blevet godkendt i den amerikanske Kongres. Kina er rasende.

USA vil sælge fire såkaldte Perry-fregatter som disse til Taiwan.
FOTO: U. S. Navy/Wikimedia
1 af 1

Den kinesiske regering er rasende, efter det amerikanske senat mandag godkendte en lov, som tillader salget af fire brugte krigsskibe til Taiwan.

Ud over Taiwan omhandler den ny lov også salg af brugte krigsskibe til Mexico, Pakistan og Thailand.

– Kina er kraftigt imod denne lov og har rettet en alvorlig henvendelse til de amerikanske myndigheder. Vi håber, at USA's Kongres vil stoppe denne lovgivning, sagde talsperson for det kinesiske udenrigsministerium Hong Lei på et pressemøde ifølge Reuters.

Hong Lei beskyldte desuden USA for at blande sig i Kinas interne forhold. Selvom Taiwan i praksis har fungeret som en selvstændig stat siden afslutningen af borgerkrigen i 1949, opfatter Kinas regering stadig Taiwan som en del af landet.

Loven blev godkendt i Repræsentanternes Hus i foråret. For at loven kan træde i kraft, mangler der altså kun en underskrift fra præsident Barack Obama.

I 1979 vedtog den amerikanske Kongres den såkaldte "Taiwan Relations Act", hvori det blandt andet fremgår, at USA vil yde militær støtte til Taiwan i tilfælde af, at Kina invaderer øen.

Ud over Taiwan omhandler den ny lov også salg af brugte krigsskibe til Mexico, Pakistan og Thailand, skriver Reuter.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


09. dec. 2014 - 14:33   09. dec. 2014 - 14:40

Kina

rrj@arbejderen.dk