Når Danmarks Lærerforening (DLF) i dag sætter sig sammen med de kommunale arbejdsgivere for at fortsætte forhandlingerne om nye overenskomster til landets folkeskolelærere, står kravet om bedre arbejdsvilkår for medlemmerne allerøverst på blokken.

Grundlæggende ønsker vi at køre videre med det sæt arbejdstidsregler, der kører nu.
Michael Ziegler, KL

Det understreger forbundets formand Anders Bondo Christensen overfor Folkeskolen.dk.

Han håber, at arbejdsgiverne i Kommunernes Landsforening (KL) denne gang er indstillet på reelle forhandlinger i modsætning til i 2013.

Her endte fire ugers lockout af lærerne som bekendt med, at regeringen gik ind og vedtog en lov, der med virkning fra skoleårets start i august 2014 dikterede lærernes arbejdstid ude på skolerne.

De nye arbejdstider, der har betydet mindre forberedelsestid og flere undervisningstimer til lærerne, var forudsætningen for regeringens nye skolereform, som trådte i kraft ligeledes ved start på det nye skoleår.

Skader folkeskolen

– Det har allerede haft alvorlige konsekvenser og skadevirkninger på skolen, at arbejdsgiverne ved det forrige overenskomstforløb ikke inddrog de medarbejdere, som rent faktisk skal løse opgaverne på arbejdspladsen, siger Anders Bondo Christensen.

DLF stiller til forhandlingerne med krav om at skrotte den politisk vedtagne lov til fordel for en ny arbejdstidsaftale med markant mere tid til forberedelse.

Men det kan vise sig at blive meget svært at finde fælles løsninger på de problemer, som lærerne ser i regeringens arbejdstidslov. Kommunernes topforhandler Michael Ziegler anerkender, at skolerne lige nu er udfordret af at implementere folkeskolereform og nye arbejdstidsregler, men han siger samtidig, at KL vil være "meget lidt villig" til at forhandle arbejdstid.

– Jeg tror, det eneste realistiske er, at loven kører videre. Der kan selvfølgelig være elementer i det gældende med lov 409, som vi også kunne have lyst til at ændre i. Man kan altid diskutere hjørner. Men grundlæggende ønsker vi at køre videre med det sæt regler, der kører nu, siger Michael Ziegler til Folkeskolen.dk.

KL står fast

KL har ingen intentioner om at give lærerne indrømmelser på arbejdstiden, til gengæld er KL "meget opmærksomme på, at fastholde ledelsesretten hos skolelederne", slår Michael Ziegler fast.

Problemerne på landets folkeskoler viser sig på flere måder.

I en undersøgelse, lavet af Kommunernes Landsforening (KL), svarer 41 kommuner, at de oplever problemer med at rekruttere lærere. Oveni har kommunerne store problemer med lærernes høje sygefravær, og i sidste uge kunne Skolelederforeningens formand Claus Hjortdal så bekræfte, at færre byder ind på jobbet som skoleleder, når kommunerne opslår ledige stillinger.

Løsning?

Arbejdsmarkedsforsker ved Aalborg Universitet, Flemming Ibsen, mener der er lagt op til en blød landing i forhandlingerne mellem DLF og KL. Lærerne skal på sin side komme med et resultat til medlemmerne, som de kan stemme ja til, og KL har har en interesse i at få brudt modstanden mod arbejdstidsreglerne i folkeskolen, mener Flemming Ibsen.

– Man kan eksempelvis lave en aftaletekst om et tillæg, som ikke er en del af overenskomsten eller den nye lov, men som er en tekst, hvori KL forpligter kommunerne til at give lærerne tilstrækkelig forberedelsestid, så de kan møde velforberedt op til undervisning, lyder Flemming Ibsens bud på en løsning overfor Avisen.dk.

Forhandlingerne om nye overenskomster til lærerne skal efter planen være færdige senest 25. februar.