20 May 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Højesteretsdom tvinger folk ud af a-kassen

FOA kalder det aldersdiskrimination

Højesteretsdom tvinger folk ud af a-kassen

Højesteret har i dag stadfæstet reglen om, at man automatisk bliver meldt ud af a-kassen, når man fylder 65 år. FOA raser.

Man skal have ret til at være medlem af en a-kasse, så længe man er aktiv på arbejdsmarkedet, mener FOA.
FOTO: PN
1 af 1

Politikere og arbejdsgivere kræver, at pensionsalderen bliver højere og højere.

Så må det også give ret til at være medlem af en a-kasse, hvis man arbejder - også efter at man er fyldt 65 år.

Hvis de har lyst og fysik til at fortsætte på arbejdsmarkedet, så må de da have samme rettigheder som alle andre.
Mona Striib, FOA

Det mener fagforbundet FOA, der kalder dagens afgørelse i Højesteret for uforståelig. Højesteret har stadfæstet en dom fra  Landsretten, der betyder, at det er i orden, når danskere bliver smidt ud af deres a-kasse, når de rammer pensionsalderen.

– Hvis ambitionen er, at vi alle skal blive længere på arbejdsmarkedet, må rettighederne naturligvis følge med op i årene. Derfor er det helt uforståeligt, at Højesteret anerkender den aldersdiskriminerende lovgivning, siger Mona Striib, der som næstformand i FOA har det politiske ansvar for forbundets a-kasse.

Sagen blev oprindeligt rejst ved domstolene af Ældre Sagen på vegne af et medlem, der ikke kunne forstå, at han ikke kunne fortsætte i sin a-kasse, bare fordi han var fyldt 65.

Et nederlag

Han var fortsat erhvervsaktiv, og så ingen grund til at gå på pension.

– Det er et stort nederlag for de ældre, der gerne vil arbejde efter pensionsalderen, siger Bjarne Hastrup, administrernde direktør i Ældre Sagen til Avisen.dk.

FOA har for tiden omkring 1100 erhvervsaktive medlemmer over 65, som alle er potentielle a-kassemedlemmer.

– Det kan da ikke være rigtigt, at de skal tvinges på pension. Hvis de har lyst og fysik til at fortsætte på arbejdsmarkedet, så må de da have samme rettigheder som alle andre, mener Mona Striib..

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


19. jan. 2015 - 19:09   19. jan. 2015 - 19:20

Arbejdsmarked

noc@arbejderen.dk