Solen var endnu ikke stået op, da stilladsarbejdere fra Aarhus sammen med en flok kursister fra kursuscentret Langsøhus i Silkeborg, tog opstiling foran Studstrupværket.
ESG er velkommen i Aarhus, så længe de betaler en løn, som svarer til lønnen i området og følger alle andre regler i stilladsbranchen.
Jacob Jespersen, stilladsklubben
Anledningen til den faglige aktion skyldes det tyske stilladsfirma EGS, Europäischer-Sondergerüstbau GmbH.
Firmaet med adresse i Munkebo på Fyn har to lokale stilladsarbejdere ansat inde på kraftvarmeværket. De får en en ordentlig løn, men i flere situationer har firmaet brugt litauiske stilladsfolk, til en meget lavere løn, lyder det i en pressemeddelelse fra de aktionerende.
– Vi siger nej til løndumping. ESG er velkommen i Aarhus, så længe de betaler en løn, som svarer til lønnen i området og følger alle andre regler i stilladsbranchen. Det kræver vi af os selv hver dag, og af alle andre firmaer som kommer til Aarhus for at bygge stilladser, udtaler Jacob Jespersen, formand for Århus Stilladsarbejderklub.
Ens vilkår for alle
ESG har overtaget stilladsarbejdet efter Käefer, da det lukkede i Danmark. Stilladsarbejderklubben havde en fornuftig aftale med Käefer angående løn og uddannelse, der sikrede de ansatte i Käefer - danske såvel som udenlandske - mod underbetaling og udnyttelse.
Samme aftale vil de aarhusianske stilladsarbejdere gerne lave med ESG, men trods henvendelser fra både fagforeningen, 3F Transport, Logistik og Byg i Aarhus, og stilladsklubben har firmaet ikke været interesseret i at holde møde herom.
Indtil dagens aktion. Ved middagstid blev der indledt møde mellem repræsentanter for ESG og den aarhusianske 3F fagforening.
Aktion fik arbejdsgiver til forhandlingsbordet
– Firmaet har søgt om optagelse i Dansk Byggeri og vil derigennem få en overenskomst, så de ansatte er sikret mindsteløn, pension osv. Vi vil gerne gå skridtet længere og lave en aftale, ud over overenskomsten, så de ansatte i ESG altid får den løn, som svarer til lønniveauet i det område, hvor de arbejder. Kun derved sikrer vi, at firmaet ikke laver løn dumpning, fastslår Jacob Jespersen.
Stilladsarbejderne har tidligere haft held med deres faglige aktiviteter. Den føromtalte aftale med Käefer kom i stand efter at stilladsarbejderne for otte år siden blokerede firmaet.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278