19 May 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

– Vi bliver snydt i løn

Metroarbejdere strejker:

– Vi bliver snydt i løn

Mellem 50 og 80 udenlandske metroarbejdere har fået nok af elendige løn og arbejdsforhold. De har i månedsvis ikke fået den løn, som det italienske firma Cipa har lovet dem.

Metrobyggeriet har flere gange været udsat for faglige aktioner i protest mod løndumping og dårligt arbejdsmiljø. Nu har udenlandske håndværkere nedlagt arbejdet fordi de ikke får den løn, de er lovet.
FOTO: Andrea Sigaard
1 af 1

Mellem 50 og 80 italienske og rumænske metroarbejderne har nedlagt arbejdet på metrobyggeriet i København. 

De trækker udgifter til flybilletter, mad og det sted, vi bor, fra vores løn.
Strejkende metroarbejder

Håndværkerne fortæller, at de i op mod et halvt år ikke har fået den løn, de er blevet lovet af arbejdsgiveren - det italienske firma Cipa.

– Vi har ikke fået lønseddel siden september. Og vi forstår ikke, hvor meget vi får i løn om måneden. De trækker udgifter til flybilletter, mad og det sted, vi bor, fra vores løn, så det ender med, at vi ikke har noget tilbage, som vi kan sende hjem til vores familier. Alt bliver taget fra os, siger en af de strejkende metroarbejdere til TV 2 News.

Ifølge 3F skulle arbejderne have haft 127 kroner i timen, men har kun fået udbetalt 116. 

3F fortæller desuden til TV2, at de har talt med Cipa om sagen og at firmaet siger, at der er tale om en misforståelse. Lønnen bliver nu rettet, og der er ikke tale om et generelt problem, forsikrer Cipa ifølge 3F.

Krav på 47 millioner

Cipa er på vej i retten i en sag, der betegnes som Danmarkshistoriens største om social dumping.

Sidste år afslørede Fagbladet 3F, at Cipa igennem to år betalt ned til 50 kroner i timen til de ansatte. Det italienske byggefirma udbetalte kun løn for 37 timers arbejde om ugen, selvom timesedler viste en arbejdstid på helt op til 60 timer om ugen. Det samme fremgik af Cipas eget vagtskema.

Firmaet skrev den korrekte mindsteløn på 115 kroner på lønsedlen, men den reelle timeløn nåede således langt under dansk standard.

3F har rejst sagen og kræver 47 millioner kroner, som fagforeningen mener, at Cipa har snydt de ansatte for.

Sagen forventes behandlet i en faglig voldgift den 19. eller 20. februar. 

Nye kontrakter

På trods af sagen har den italienske hovedentreprenør på metrobyggeriet - Copenhagen Metro Team (CMT) - skrevet nye kontrakter med Cipa. Det er godkendt af den offentlige bygherre Metroselskabet.

>> LÆS OM DE NYE ORDRER HER

Cipa har således på få måneder næsten tredoblet antallet af ansatte og er med 430 ansatte nu blandt de største byggefirma på projektet.

Metroselskabet har ingen kommentarerer til de italienske og rumænske ansattes arbejdsnedlæggelse. 

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


04. feb. 2015 - 14:59   04. feb. 2015 - 15:49

Metroen

noc@arbejderen.dk
Metroselskabets ejere

Metroselskabet har det overordnede ansvar for driften af metroen samt for at anlægge den nye metrolinje, Cityringen.

Metroselskabet er et interessentskab og ejes af:

  • Københavns Kommune (50,0 procent).

  • Staten ved Transportministeriet (41,7 procent).

  • Frederiksberg Kommune (8,3 procent).