30 Dec 2024  

KBH: Let skyet, 10 °C

Frygt for højre-kup i Venezuela

Pinochet-allieret besøger højreopposition

Frygt for højre-kup i Venezuela

Udviklingen i Venezuela ligner på mange måder udviklingen i Chile i 1973, som førte til kuppet mod den socialistiske præsident Allende. Der lyder mange advarsler om, at højrefløjen forbereder et kup i Venezuela.

Chiles tidligere præsident Pinera, har besøgt den radikale højreopposition i Venezuela. Her ses han sammen med den fængslede leder, Leopoldo Lopez' hustru Lilian Tintori. Bag de to ses Colombias tidligere præsident Andrés Pastrana.
FOTO: Jorge Silva/Reuters/Scanpix
1 af 1

Frygten for et kup i Venezuela fik næring i forrige uge, da chilenske Sebastian Piñera besøgte landet og mødtes med den radikale højreopposition. Sammen med Piñera var også to andre konservative eks-præsidenter, Andrés Pastrana fra Colombia og Felipe Calderon fra Mexico

Chilensk højrepolitiskers besøg i Venezuela har udløst vrede blandt tusinder af eksilchilenere.

Chiles tidligere præsident Sebastian Piñera skabte en milliardformue under Pinochets diktatur, og hans bror Jose Piñera var arbejds- og mineminister for diktatoren. I forrige uge var Piñera i Venezuelas hovedstad Caracas, hvor han forsøgte at besøge den fængslede oppositionsleder Leoplodo Lopez, som er anklaget for at have anstiftet dødelig vold.

Et forberedt medieshow

For Piñera handlede det om "at udløse et medieshow til fordel for de højrekræfter, der var ansvarlige for volden i starten af 2014", siger Venezuelas vicepræsident Jorge Arreaza til Telesur. Hvis formålet reelt havde været at tale med Lopez skulle de besøgende have ansøgt om det i forvejen, men Piñera havde end ikke søgt om tilladelse til et besøge den fængslede. Blot at tage uanmeldt ud til fængslet sammen med pressen, vidner om, at hensigten var at skabe et medieshow, konkluderer vicepræsidenten.

Eksilchilerene raser

Piñeras besøg i Venezuela har udløst vrede blandt tusinder af eksilchilenere, der fik asyl i Venezuela efter militærkuppet i Chile og det efterfølgende diktatur. En udtalelse fra syv chilenske eksilorganisationer påpeger, at det, der sker i Venezuela i disse måneder, ligner optakten til kuppet i Chile i september 1973 mod den socialistiske præsident Salvador Allende.

Piñera "er kommet med sin kuperfaring for at fremme sabotage, sortbørshandel, hamstring, forsyningsstop og mediekampagner, som skal gøre det umuligt at regere landet", lyder udtalelsen.

"Vi ønsker at udtrykke vores protest mod den brutale og krigeriske kampagne, den psykologiske og økonomiske krig mod Venezuelas demokrati og mod både befolknignen og den forfatnignsmæssige regering under præsident Nicolas Maduro", skriver de syv organisationer. "Tilsvarende fordømmer vi indblandingen fra 'pinochet-slænget' og den chilenske højrefløj", slutter udtalelsen.

 

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


10. feb. 2015 - 10:39   10. feb. 2015 - 12:50

Kup

se@arbejderen.dk
Kuppet i Chile
  • 4. september 1970 vinder venstrealliancen 'Unidad Popular' med Salvador Allende i spidsen præsidentvalget med 36,3 procent af stemmerne mod 34,9 procent til den konservative kandidat og 27,8 procent til de kristelige demokraters kandidat.
  • Salvador Allende og UP-regeringen nationaliserer kobberminerne og 300 af landets største virksomheder. Med en jordreform opløses alle godser over 80 hektar. 2,7 procent af befolkningen ejede inden da 70 procent af jorden. Regeringen forbedrede uddannelse, sundhed og øgede boligbyggeriet. Arbejdernes lønninger blev hævet.
  • Højrefløjen tager en lang række skridt for at destabilisere den socialistiske regering.
  • 11. september 1973 gennemfører militæret et kup. Det afsætter Salvador Allende, der mister livet under militærets bombardement af præsidentpaladset La Moneda. General Augusto Pinochet bliver landets diktator.
  • En rapport fra en senatskomite i USA dokumenterer, at USA's efterretningstjeneste CIA fremmede kuppet mod Allende (Church-komiteen, december 1975).
  • Senere deklassificerede dokumenter viser blandt andet, at den multinationale telekoncern ITT, med store interesser i Chiles kobber, medvirkede til at forberede kuppet. USA brugte sin kontrol med IMF og Verdensbanken samt finansmarkedet og stoppede kredit og långivning til Chile. 
  • USA's flåde spillede en rolle. Før og under kuppet i september 1973 gennemførte Chiles og USA's flåde en fælles militærøvelse ved havnebyen Valparaiso naboby til hovedstaden Santiago de Chile. 
  • Den 5. oktober 1988 gennemførte militærregeringen en folkeafstemning i forventning om, at et flertal ville give militæret et nyt mandat til at regere landet. Men det skete ikke. Et flertal afviste de militære magthaveres ønske om yderligere otte år ved magten.
  • Den 30. juli 1989 – i militærregeringens sidste måneder  – gennemførte general Pinochet en forfatningsændring, som blandt andet gav ham selv og andre juntamedlemmer immunitet og plads i landets senat på livstid.
  • I december 1989 vandt kristen-demokraten Patricio Aylwin præsidentposten som kandidat for den brede, demokratiske alliance, Concertacion Democratica.
  • Chile har 17,5 millioner indbyggere og er i dag det OECD-land der har den største ulighed.
  • Knap to millioner tilhører en række oprindelige folk.
  • 8,6 procent af befolkningen lever under fattigdomsgrænsen.

Kilder: Verdensbanken og Leksikon.org