Den nye Minskaftale på flere punkter uklar. Aftalen blev indgået sidste torsdag i den hviderussiske hovedstad Minsk og er allerede blevet brudt.

Når ukrainske officerer møder op for at uddele indkaldelsespapirer, bliver de mødt af vrede mødre og soldatermødre og jaget bort.

Og implementering af de fleste punkter kræver godkendelse af et højredomineret, krigsliderligt ukrainsk parlament. Ganske vist er der kommet enkelte røster fra ukrainske forretningskredse til fordel for en varig fred, men dette er ikke den dominerende holdning i Kijev.

Det lykkedes dog den fjortende russiske lastbilkonvoj med i alt 1800 tons nødhjælp i weekenden at komme ind i Donbass-området. Ukrainske toldere deltog ifølge det russiske nyhedsbureau RIA Novosti i eftersynet ved grænsen, hvorefter en bilkolonne med nødhjælp gik til Luhansk og en anden til Donetsk. Her blev nødhjælpen fordelt på skoler, plejehjem og hospitaler.

Ved jernbaneknudepunktet Debaltsevo er omkring 5000 ukrainske soldater omringet af de to oprørsrepublikkers styrker. Aleksandr Zahartjenko, lederen af Donbass-republikken, har udtalt:

– De omringede skal nedlægge våbnene. Ellers slipper de ikke ud. Det bliver værre for dem end under vort augustoffensiv ved Ilovajsk.

Imens en krigstræt civilbefolkning i Donbass-området er fortvivlet over fraværet af russisk militærstøtte, gentager Vestens politikere og journalister mantraet om ”Ruslands aggression”, og om at Putin ”styrer det hele”.

USA og kuppet

Som tiden går, høres dog også andre toner om konflikten i Ukraine. I strid med den herskende holdning benægtede Viktor Muzhenko, Ukraines forsvarschef, for en uge siden i ukrainske medier, at det var regulære russiske styrker, som hans soldater stod over for. Han fastholdt dog, at der er mange russiske frivillige på oprørernes side.

Og hvad angår sidste års statskup, så nævnte USA's præsident Obama den 1. februar i et CNN-interview den amerikanske rolle ”som formidler af magtskiftet” i Kijev. Ron Paul, den tidligere republikanske medlem af USA's kongres og præsidentkandidat, fremførte forleden i en tale til studerende atter sin tese, om at kuppet i Kijev var forberedt af USA og EU, hvilket han tidligere er blevet skarpt kritiseret for at fremføre.

Oprustning

I sidste uge kritiserede ukrainske militæreksperter Kijev-styrets køb af britiske pansrede mandskabsvogne af typen Saxon. Kampvognene viste sig at være forældede og kasseret af briterne. Nu er de første 20 dog ankommet til Ukraine.

På den baggrund meddelte præsident Porosjenko, at han ansætter Georgiens tidligere præsident Mikheil Saakashvili til at koordinere opkøb af moderne udenlandske våben til Ukraine. Dette skabte vrede i det ellers venligtsindede Georgien. Ukraines ambassadør i Tbilisi blev straks kaldt til landets udenrigsminister, der protesterede imod ansættelsen af den tidligere skandaleombruste præsident, der i Georgien er efterlyst for magtmisbrug.

Ifølge det ukrainske inderigsministeriums pressetjeneste modtog den berygtede Azov-bataljon sidste uge seks nye Spartan-mandskabsvogne, og i denne uge vil der blive leveret et parti 18-tons Shrek-APC-kampvogne til Nationalgarden ved østfronten. Azov-bataljonen ledes af Andriy Biletsky, der også er formand for to nazistiske organisationer heriblandt Ukraines Patrioter.

I fredags fortalte Andrij Parubij, det ukrainske parlamentets næstformand, til den ukrainske tv-kanal 5, at han i næste uge tager til Washington for at få den amerikanske ledelse til at levere nye våben til Ukraine.

– Vi har brug for moderne, effektive våben til vort forsvar", sagde Andrej Parubij, der var chef for Majdans paramilitære tæskehold. Han var i 1990'erne medstifter af et af de nynazistiske partier. Siden tilsluttede han sig Julia Timosjenkos liberal-konservative parti Batkovsjina (Fædreland) og betegnes stadig som hardliner.

Andre af hans tidligere nazivenner, som Dmitrij Jarosh, lederen af Højre Sektor der også er medlem af Ukraines parlamentet, udtalte straks efter offentliggørelsen af Minsk-2-aftalen, at den vil han og hans gutter blæse på. Og i øvrigt mener han, det er på tide at oprette Ukraines alternative generalstab.

Kijev mobiliserer

Imens fortsætter Kijev-styrets fjerde mobiliseringsrunde til krigen på østfronten. Succesen er dog til at overse. Hundredvis unge stikker af. Mange har pludselig ”fået job” udenlands. Fra flere provinsbyer i Vestukraine og Odessa-regionen berettes, at når ukrainske officerer møder op for at uddele indkaldelsespapirer, bliver de mødt af vrede mødre og soldatermødre og jaget bort.

I fredags blev sådanne indkaldelsepapirer uddelt i Ukraines Fodboldunion i Kijev. Turen kom også til landsholdstrænerens assistent, den nu 53-årige Aleksander Zavarov. Han blev i 1986 blev kåret som årets spiller i Sovjetunionen. Derefter spillede han i Juventus og var i 1988 med på FIFA's verdenshold mod England. Zavarov nægtede dog at modtage papirerne og erklærede ifølge ukrainske medier:

– Jeg går ikke i krig mod min hjemegn Østukraine. Der bor mine børn, og begge mine forældre er begravet der. Det eneste jeg ønsker er fred i hele Ukraine.