Hvorfor får den butiksejer, der siger nej til at betale beskyttelsespenge eller til at sælge ulovligt slik, eller den unge mand der siger nej til at komme med i en bande, ikke  samme beskyttelse af samfundet, som en tegner eller politiker, der bruger sin ytringsfrihed?

Det ser nu ud til, at der er en sammenhæng mellem terror på den ene side og banderne og den organiserede kriminalitet på den anden side.

Jeg mener, det er afgørende for vores demokrati, at politiet beskytter vores frihedsrettigheder. Også når de, jeg er dybt uenige med, bruger deres ytringsfrihed og deres forsamlingsfrihed.

Men når den organiserede kriminalitet breder sig, og mange ikke oplever, at demokratiet, retsstaten, for alvor gør noget, så undergraver det opbakningen til demokratiet.

PET har siden 11. september 2001 fået masser af ressourcer, mens Bagmandspolitiet og indsatsen mod den organiserede kriminalitet stort set intet har fået.

Slaveri i Danmark

Der foregår slaveri i Danmark, både i landbrug, bagerier, byggebranchen med videre. Men det er sjældent, at der skrides ind overfor det, selvom det, bortset fra drab, er den værste forbrydelse, der kan overgå et menneske.

Rigtig mange butikker betaler beskyttelsespenge, og mange sælger ulovligt slik, sodavand med mere. Og hvis nogen siger fra, er det ofte begrænset, hvad de får af beskyttelse og opbakning.

Nogle unge mænd prøver at sige nej til at være med i bander, men som konsekvens må de og hele deres familie ofte flytte for at undgå følgerne.

Hvis man er en ung mand fra én bandes territorium, så kan det være farligt at bevæge sig ind på en anden bandes territorium.

Det ser nu ud til, at der er en sammenhæng mellem terror på den ene side og banderne og den organiserede kriminalitet på den anden side. Unge mænd bliver forråede af at deltage i banderne og kan så nemt lokkes til at tro på forstyrrede religiøse/ideologiske påstande. Og der går penge fra organiseret kriminalitet til terrororganisationer. Måske kan det ændre lidt på ressourcefordelingen i politiet, men foreløbig er der intet, der tyder på det.

Socialt arbejde virker

Politiindsats alene kan ikke stoppe organiseret kriminalitet. I København ser det ud til, at den indsats, socialarbejdere har gjort i flere år for at forebygge, at de yngste kommer ud i alvorlig kriminalitet, hjælper. Ligesom vi ved, at gode vuggestuer, børnehaver og skoler er afgørende. De bør have flere ressourcer.

Vi bør også som civilsamfund inddrages langt mere. På Nørrebro, hvor jeg bor, tager vi gaden tilbage med kaffe, kage og blomster, hver gang der har været banderelateret vold. Politiet bekræfter, at det virker i forhold til unge mænd, der vakler, og som her kan se et andet fællesskab end det, banderne tilbyder. Og der er ingen tvivl om, at for de, der bor på stedet, har det stor betydning og giver dem et andet billede af deres gade end det med vold.

Og der arrangeres gadefester og meget andet på Nørrebro for at styrke fællesskabet og vise, at vi er mange, der ønsker at bo her sammen, alle sammen.

Der er brug for, at politikere, borgere og offentligt ansatte sammen drøfter, hvordan vi kan styrke vores fællesskaber og bekæmpe vold. Hvad enten det kaldes bandekrig eller terror.