16 May 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Første store demo mod ny græsk regering

"Skrot gældsaftalerne!"

Første store demo mod ny græsk regering

Tusinder deltog fredag i en protest mod den nye regering i Grækenland.

I øsende regnvejr mødte tusindvis op for at protestere mod Syriza-regeringen i fredags.
FOTO: Alkis Konstantinidis/Reuters/Scanpix
1 af 1

Mellem 10.000-15.000 grækere demonstrerede fredag fredeligt mod den nye Syriza-regering i Athen.

En væsentlig del af det græske folk troede, at Syriza ville holde, hvad de lovede. 
Dimitris Koutsoumpas, KKE

De vendte sig imod den aftale, den græske regering i sidste uge indgik med EU og andre långivere om at forlænge låneaftalerne, der også indeholder nedskæringer, i fire måneder.

Trods regnvejr havde Grækenlands Kommunistiske Parti (KKE) fået stablet protesten på benene foran parlamentet, skriver det britiske dagblad The Guardians reporter på stedet i en twitter.

Hun tilføjede, "dette er en påmindelse til den nye Syriza-premierminister Alexis Tsipras, om, at han fremover risikerer at stå over for endnu større protester, hvis befolkningen føler, at hans regering svigter". 

Den store demonstration fredag havde ét klart budskab, skriver The Guardian: "Ingen tolerance overfor den nye aftale mellem den græske regering og EU".

KKE's formand Dimitris Koutsoumpas sagde i en tale til demonstranterne, at regeringen efter en måned ved magten ikke har fremlagt et eneste lovet forslag i parlamentet om at afskaffe gældsaftalens sparekrav.

– En stor del af det græske folk troede, at Syriza ville holde, hvad de lovede. Men tværtimod har de indgået en ny aftale med EU, ECB og IMF med enslydende – men også med udvidede – sparekrav i forhold til den gamle aftale, sagde formanden og tilføjede, at "regeringen fortsætter den anti-folkelige politik ligesom de tidligere regeringer".

Den græske regering skal blandt andet fortsætte privatiseringer af statslige selskaber og ejendomme. Mindstelønnen bliver ikke som lovet hævet til 751 euro om måneden.

KKE's formanden lovede, at KKE vil organisere kampen mod spareplanerne og sørge for, at "folkets rettigheder bliver genoprettet" og der kommer et "brud med monopolerne og frigørelse fra EU".

EU-kommissionen, Den Europæiske Centralbank ECB og Den Internationale Valutafond IMF har siden 2010 krævet nedskæringer, privatiseringer og liberaliseringer til gengæld for milliardlån til Grækenland.

Syriza lovede før valget at rive aftalerne med EU, IMF og ECB i stykker, skriver The Guardian.

>> SE VIDEO FRA DEMONSTRATIONEN

 

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


03. mar. 2015 - 10:36   05. mar. 2015 - 17:04

Grækenland

ah@arbejderen.dk
Gældsaftalen med Grækenland
  • Den 24. februar 2015 sagde eurogruppens finansministre ja til en gælds- og spareaftale med den nye græske regering.
  • Aftalen betyder, at landet får udbetalt lån fire måneder frem af EU, Den Internationale Valutafond, IMF, og EU's centralbank, som tidligere blev kaldt trojkaen.
  • Det nuværende nedskæringsprogram udløb den 28. februar. 
  • Nu skal Grækenland forhandle med hvert enkelt medlem af trojkaen (nu kaldet Bruxelles-gruppen) om fortsatte lån og nedskæringer.
  • Et af hovedpunkterne er øget indsats mod skattesvindel.
  • Den græske regering skal fortsætte privatiseringer af statslige selskaber og ejendomme.
  • Mindstelønnen bliver ikke som lovet hævet til 751 euro om måneden.
  • Der bliver pt. ingen højere løn til offentligt ansatte.
  • Regeringen skal hindre, at offentligt ansatte går tidligt på pension.
  • Regeringen skal skære ned på udgifterne i den offentlige sektor, der "ikke relaterer sig til lønudgifter". 
  • Eventuelle fremtidige nedskæringer skal tage hensyn til væksten i Grækenlands BNP og den økonomiske udvikling.
  • Nedskæringerne skal tage hensyn til den "humanitære katastrofe".

Kilder: Syriza, ECB, IMF og GSEE