25 Nov 2024  

KBH: Let skyet, 10 °C

Kongressen diskuterer lov om grænseløse krige

Hele verden som kampplads:

Kongressen diskuterer lov om grænseløse krige

Ny lov vil betyde, at USA kan føre kampen mod Islamisk Stat mange steder på jordkloden.

Soldat fra USA's hær spejder efter mål i 2008 i Irak.
FOTO: Wikimedia
1 af 1

Kongressen i USA skal snart diskutere en ny lov, der kan give USA's præsident frie hænder til at bekæmpe Islamisk Stat uden at spørge politikerne til råds.

Loven hedder AUMF (Authorization for Use of Military Force) og skal gælde i tre år.

AUMF-lovforslaget sætter ingen geografiske grænser for, hvor USA kan føre kampen, hvilket kan betyde indsats mange steder på jordkloden, skriver en af USA's fredsgrupper, Codepink, der vender sig mod "verden som kampplads".

Loven, som præsident Barack Obama fremlagde den 11. februar, betyder, at præsidenten skal aflægge rapport til Kongressen om krigens gang hvert halve år, skriver dagbladet USA Today.

AUMF erstatter ikke den gamle AUMF-lov fra 2001 efter 9/11-angrebet, men udvider den, kritiserer Codepink.

 

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


21. mar. 2015 - 14:52   21. mar. 2015 - 15:00

USA

Anders Fenger
Skribent