Den amerikanske besættelse af Afghanistan er endnu engang blevet forlænget. Beslutningen blev annonceret på et pressemøde i Det Hvide Hus tirsdag.
Afghanistan er fortsat et meget farligt sted.
Barack Obama
Sidste forår fremlagde Obama en Afghanistan-strategi, som indeholdt en plan for trinvis tilbagetrækning frem mod 2017, hvorefter USA skulle beholde 1000 mand i landet på ubestemt tid. Der er endnu ikke offentliggjort detaljer om ændringerne i planen.
Beslutningen om at ændre planerne kommer, efter at Obama i efteråret underskrev en ordre om et stærkere amerikansk militært engagement i Afghanistan i 2015 end det fremgik af forårets strategi.
>> LÆS MERE: USA styrker militær indsats i Afghanistan
Af strategien de 2014 fremgik det, at antallet af amerikanske tropper i Afghanistan skulle være skåret ned til 5500 ved udgangen af 2015. Ifølge BBC vil USA nu beholde næsten 10.000 soldater i landet året ud. Barack Obama sagde på pressemødet, at de yderligere detaljer vil blive offentliggjort senere på året.
– Afghanistan er fortsat et meget farligt sted, sagde han på pressemødet.
Blandt årsagerne til beslutningen nævner BBC, at USA forudser et forår med hårde kampe samt Islamisk Stats forsøg på at rekruttere i Afghanistan.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278