Danske virksomheder står overfor truende mangel på kvalificeret arbejdskraft, og derfor er det helt afgørende, at der kommer flere ud på arbejdsmarkedet.

Vi skal have flere af dem, der i dag er på overførselsindkomster i arbejde.
Thomas Qvortrup Christensen, DI

Det er signalet fra Dansk Industri, der onsdag satte gang i en kampagne under overskriften "Kære Danmark" illustreret med et vajende dannebrogsflag.

– Kampagnen er vores indspark til den forestående valgkamp. Den skal minde politikere og vælgere om virksomhedernes betydning for velstandsudviklingen i Danmark, forklarer chefkonsulent i DI Thomas Qvortrup Christensen til Arbejderen.

Hvis ikke virksomhederne får den arbejdskraft, de har brug for, kan de blive tvunget til at sige nej til ordrer og i værste fald flytte produktion ud af landet, forklarer administrerende direktør Karsten Dybvad til Berlingske.

Brug for nye reformer

Ifølge DI har tre ud af 10 medlemsvirksomheder forgæves søgt efter nye folk med de kvalifikationer, de efterspørger, og én ud af fire virksomheder har sagt nej til ordrer på den konto.  

Skal virksomhederne blive i stand til at gribe "det økonomiske opsving, som vi står på kanten af", er der behov for at kigge på andre løsninger end dem, der er til  stede i dag, lyder det fra DI, der selv peger på følgende:

– Folk kan arbejde mere eller gå senere på pension. Vi skal have flere af dem, der i dag er på overførselsindkomster i arbejde, og endelig kan udenlandsk arbejdskraft også være en god rekrutteringskilde. Vi mener at hele paletten skal i brug, siger Thomas Qvortrup Christensen.

Skal flere af de 130.000, som i dag er registreret arbejdsløse, i job, kræver det imidlertid, at politikerne gør reformerne færdige, mener chefkonsulenten. Han antyder, at der er brug for at stramme op på rådighedsreglerne, der ifølge DI betyder, at 15 procent af dagpengemodtagerne reelt ikke står til rådighed. Og at det gælder for endnu flere af de kontanthjælpsmodtagere, der betegnes som arbejdsmarkedsparate.

Vores medlemmer vil gerne arbejde

I a-kassen i Danmarks største fagforbund 3F er 7,9 procent af medlemmerne uden arbejde. Det er noget flere end på landsplan, hvor det gælder for fem procent.  

3F er meget enige med industriens arbejdsgivere i, at der skal flere i arbejde, og at der på helt særlige områder er tale om flaskehalsproblemer.

– Men generelt er det bestemt ikke det, vi hører fra vores a-kasser, skulle være et stort problem lige nu. Det kan blive det, og her er det klart, at det er helt centralt, at vi - arbejdsgivere og lønmodtagere - sammen sikrer, at de ledige har den uddannelse, der skal til for at bestride de ledige job, siger forbundssekretær i 3F, Søren Heisel, til Arbejderen.

Han understreger, at 3F meget gerne deltager i en debat om, hvordan arbejdsmarkedet skal se ud for at sikre Danmarks fremtid.

– Så længe arbejdet er på ordentlige løn- og ansættelsesvilkår, og arbejdsmiljøet er i orden, så ved vi, at vores medlemmer er mere end villige til at tage arbejdet, lyder det fra Søren Heisel.

Tag ansvar

På Christiansborg var Enhedslisten hurtigt ude med en reaktion på DI's kampagne. 

– Jeg synes ærlig talt, det er en noget flabet påstand over for de 130.000 danskere, som lige nu er arbejdsløse. Vi har ikke et generelt problem med mangel på arbejdskraft, siger Enhedslistens erhvervsordfører Stine Brix og opfordrer arbejdsgiverne til at selv at tage ansvar.

Stine Brix medgiver, at der mangler eksempelvis industriteknikere, smede og elektrikere, men mener kun, at det problem kan løses, hvis arbejdsgiverne tager lærlinge.

– Køen til en praktikplads vokser og vokser, fordi arbejdsgiverne ikke påtager sig deres del af ansvaret for at uddanne fremtidens arbejdskraft. Det er det svigt, som nu har konsekvenser, mener Stine Brix, og tilføjer:

– Jeg er dødtræt af at høre arbejdsgivere lange ud efter syge og nedslidte på førtidspension og arbejdsløse, som ikke får en chance af arbejdsgiverne selv.

Hvorvidt der er brug for politiske reformer, er der delte meninger om.

DI har opbakning fra Økonomi- og indenrigsminister Morten Østergaard (R) til forslaget om at hæve pensionsalderen. Til gengæld mener Helle Thorning-Schmidt (S) ikke, at behovet for reformer er så stort.