Onsdag gav en japansk domstol i Kagoshima grønt lys til at genåbne Sendai-atomkraftværket trods modstand fra lokale beboere imod atomkraft.
Vi vil ikke give efter, vi vil fortsætte med at kæmpe.
Hiroyuki Kawai
Det kan bane vejen for, at Japan vender tilbage til atomkraft, efter at hele landets reaktorer blev lukket ned efter Fukushima-ulykken for fire år siden, skriver det britiske dagblad The Guardian.
Hiroyuki Kawai, advokat for sagsøgerne omkring Sendai-værket, fordømmer beslutningen fra Kagoshimas distriktsdomstol.
– Vi vil ikke give efter, vi vil fortsætte med at kæmpe, indtil vi slipper af med alle atomreaktorer i Japan, siger han.
Der er flertal i Japan mod genstart af atomkraftværkerne. 70 procent er ifølge meningsmålinger tilhængere af helt at udfase atomkraft.
Men Japans premierminister, Shinzo Abe, har presset på for at genstarte værkerne. Han har advaret om, at Japans økonomiske opsving vil blive truet af de enorme udgifter til import af kul og naturgas, der har erstattet atomenergien i fire år.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278