Rektorerne bryder overenskomsten om lærernes arbejdstid.

Det mener Gymnasieskolernes Lærerforening (GL), der nu har sat gang i en fagretlig behandling af 80 konkrete sager fordelt på 10 skoler.

Ledelserne skal forholde sig til, om ressourcer og opgaver stemmer overens. 
Annette Nordstrøm Hansen, GL

Fælles for sagerne er, at medlemmerne har arbejdet flere end de 1.924 timer, deres årsnorm lyder på. Enkelte lærere har mere end 100 timers merarbejde, men rektorerne nægter at udbetale løn for det udførte arbejde.

– GL og Moderniseringsstyrelsen har et mæglingsmøde i morgen. Jeg forventer ikke, at vi bliver enige, og så ryger sagerne videre til behandling i Arbejdsretten, forklarer Annette ​​​Nordstrøm Hansen, formand for GL, til Arbejderen.

Sagerne er en udløber af overenskomsterne i 2013, hvor gymnasielærerne fik deres kollektive forhandlingsret og arbejdstidsregler fejet af bordet. 

Tidligere fastlagde arbejdstidsreglerne en forberedelsestid til hver times undervisning, men med OK13 fik rektor mulighed for at vælge mellem at indgå en lokal arbejdstidsaftale eller lade lærerne tidsregistrere deres arbejde på individuel basis. 

Toppen af isbjerget

I dag udstikker rektorerne ved skoleårets begyndelse en række opgaver, som det forventes, at lærerne løser. På de gymnasier, hvor der ikke er lavet arbejdstidsaftaler mellem personalet og ledelsen, registrerer lærerne merarbejdstiden.

Problemet er, at ikke alle rektorer respekterer tidsregistreringen, og derfor får lærerne ikke udbetalt løn for ekstra arbejde. De 80 medlemssager, som GL sender til fagretlig behandling, udgør blot "toppen af isbjerget", lyder det fra fagforbundet.

Formand for rektorerne, Anne-Birgitte Rasmussen, kender ikke indholdet eller omfanget af de 80 sager. 

– Men generelt er vores opfattelse, at lærernes tidsregistrering ikke skal opfattes som en form for fakturering, hvor hver lærer kan regne med at få de timer, som vedkommende registrerer, udbetalt. Tidsregistreringen er et arbejdsredskab for læreren til at holde styr på, om man arbejder for meget eller for lidt, siger hun til JyllandsPosten.

Anne-Birgitte Rasmussen mener, at rektor og lærer har et fælles ansvar for i løbet af skoleåret at gribe ind og finde en løsning, hvis tiden skrider - eksempelvis ved at en anden lærer overtager nogle af opgaverne.

Mangel på dialog

GL konstaterer, at implementeringen af arbejdstidsreglerne har været en vanskelig proces, præget af mangel på dialog og samarbejde fra arbejdsgivernes side. På hjemmesiden skriver foreningen:

"Efter en lang periode lykkedes det .... i efteråret 2014, at få etableret et fornyet samarbejde med Moderniseringsstyrelsen. Dialogen resulterede i en enighed om, at det er en forudsætning for at få det nye system til at fungere - hvis der ikke er indgået en arbejdstidsaftale - at lærernes registrering af arbejdstiden respekteres."

Nu forsøger GL at få en afklaring i det arbejdsretlige system.

– Vi kræver egentlig bare, at det, der er aftalt ved overenskomstforhandlingerne, bliver taget alvorligt. Ledelserne skal forholde sig til tidsregistreringen, så den kan danne udgangspunkt for en drøftelse med vores medlemmer om ressourcer og opgaver stemmer overens. Det er et ledelsesansvar, siger Annette Nordstrøm Hansen og tilføjer, at foreningen samtidig fortsætter arbejdet for at få arbejdstidsreglerne til at fungere på de enkelte skoler i samarbejde med lærere og ledelser.