På regeringens bord ligger der aktuelt et papir fra arbejdsmarkeds parter, LO og Dansk Arbejdsgiverforening. Det drejer sig om oprettelse af en fond, som skal dække løntab for udenlandske kolleger, hvis deres udenlandske mester skylder dem løn.

Det er byggebranchen, der har de største problemer, og derfor var det helt galt, at vi ikke blev inddraget i udformningen.
Max Meyer, Blik- og Rørarbejderforbundet

Umiddelbart lyder det måske meget godt for dem, det drejer sig om. Men begejstringen er overskuelig, når man spørger i byggefagskredse. For kan det nu bruges? Og til hvad? Og bliver de relevante personer også omfattet?

Det har fået formanden for Blik- og Rørarbejderforbundet Max Meyer til at tage bladet fra munden om forslaget. Han er stærkt indigneret over ikke bare selve forslaget og den model, det opstiller. Men også over den måde, forslaget er blevet til på. For at forstå hans utilfredshed er det nødvendigt med lidt historie:

Under efterårets finanslovsforhandlinger var et af kravene fra Enhedslisten, at der skulle indføres et kædeansvar via lovgivning. Men midt under forhandlinger dukkede der pludselig et fællespapir fra CO Industri og Dansk Industri op. Det præsenterede en måde at få gennemført EU-reglerne om et kædeansvar i første led i en byggekæde. Nemlig med en fond, som skal dække, hvis et udenlandsk firma stikker af fra løn og andre udgifter til de ansatte.

Fællesforslaget blev sendt til LO og DA, som siden har behandlet det. Forslaget er nu sendt videre til regeringen.

Byggeriet holdt ude

Det provokerede ikke bare Max Meyer, som selvom han har en plads i CO Industri-ledelsen, end ikke var blevet orienteret om papiret.

– Det er født i industrien, hvor der ikke er de samme problemer med social dumping som på byggesiden. Det er os, der har de største problemer, og derfor var det helt galt, at vi ikke blev inddraget i udformningen, siger Max Meyer, som siger, at forslaget kun berører et lille hjørne af hele det store problem, der er med social dumping.

Fonden, der kan minde om Lønmodtagernes Dyrtidsfond, skal hente sine midler fra en afgift, som både offentlige og private arbejdsgivere skal betale til. Som Max Meyer ser det, betyder det, at der bliver tale om en skattefinansieret fond, hvor også arbejdsgivere, der ikke døjer med social dumping-problemer, kommer til at betale.

Samvirkeprotest

Da Byggefagenes Samvirke i København hørte om forslaget, blev der råbt vagt i gevær over for LO. I januar mødte håndværkere fra samvirkets medlemsforeninger derfor op hos LO. Det her er ikke godt nok, var signalet.

Samvirkeformand Per Olsen formulerede det i sin henvendelse til LO-toppen således:

”Det er vores opfattelse, at den skitserede fondsmodel langt fra løser de mange problemer, vi i dagligdagen oplever i forbindelse med udenlandske kollegaer og udstationeret arbejdskraft. Vi skal derfor på det kraftigste opfordre til, at der i stedet for den skitserede fondsmodel indledes forhandlinger om indførelse af et helt og dækkende kædeansvar.”

Op ad bakke til OK2017

Og det er netop udsigten til, at det skal lykkes for byggeforbundene at få rejst dette krav i overenskomstforhandlingerne i 2017, der får Max Meyer til at hæve røsten. For det er arbejdsgivernes brug af det her forslag ved de fremtidige ok-forhandlinger, der bekymrer ham mest.

– Vi ved, at Dansk Byggeri, malermestrene og Tekniq er lodret imod et kædeansvar, og med den her model, vil vi blive viftet om næsen næste gang: I har jo fået, hvad I ønskede med det forslag, som fagbevægelsen selv har været med til at udforme, lyder det fra Max Meyer, som rejser problematikken nu, fordi han forventer, at det bliver et langt træk op ad bakke at få kædeansvaret placeret på OK2017-bordet.