Indgreb mod løn- og arbejdsforhold og faglige rettigheder, der kan vække minder om det vi har set og ser i Grækenland, kommer snart til en arbejdsplads nær dig!

 I det omfang, der bliver skabt nye job, er der i stigende grad tale om job på korttidskontrakter, vikararbejde eller deltidsjob. 

Sådan lyder advarslen fra den norske journalist og forfatter Ingeborg Eliassen. Hun har netop været i Danmark for at deltage som oplægsholder på et debatmøde med titlen "Hårde tider – det nye arbejdsliv i Europa". Mødets titel er også titlen på hendes nye bog. 

– Arbejdslivet i Europa er ved at ændre sig radikalt. I det omfang, der bliver skabt nye job efter krisen, er der i stigende grad tale om job på korttidskontrakter, vikararbejde eller deltidsjob. Og for nogle er der tale om et totalt lovløst arbejdsmarked, fortæller Ingeborg Eliassen til Arbejderen.

Ændringerne er dog på et mindre gennemgribende niveau end i Grækenland, hvor en kombination af finanskrise, økonomisk krise og dybtgående ændringer i arbejdsmiljølovene har forværret løn- og arbejsforhold helt ekstremt. Men det, der foregår i Norden peger i samme retning, vurderer Ingeborg Eliassen.

Fagbevægelsen må blive gobal

- Mange taler om, at vi er på vej til en todeling af arbejdsmarkedet: I dem, der har fast arbejde. Og dem, der er underlagt atypiske ansættelsesformer – det såkaldte prekariat, altså et proletariat underlagt prekære, usikre løn- og arbejdsforhold. Men der er også et voksende tredje arbejdsmarked, som er helt uden for kontrol, hvor folk arbejder på slavelignende vilkår, uden rettigheder overhovedet, forklarer den norske journalist.

De usikre forhold for arbejderklassen i Europa har givet vind i sejlene for nationalistiske partier og bevægelser og for fascistiske kræfter, forklarer den norske journalist.

- De forsøger at udnytte den økonomiske usikkerhed, som stadig større dele af middelklassen oplever. Fagbevægelsen har en stor opgave i at sejle op mod sådanne tendenser, understreger Ingeborg Eliassen.

– Kapitalen af i dag er grænseløs og ofte kortsigtet. Den flytter derhen, hvor der er størst profit at få. At begrænse dens magt kræver en global indsats. Derfor må fagbevægelsen også blive global. Og så må den tage hånd om dem, der i dag befinder sig på kanten af arbejdsmarkedet – for de kan i morgen være dem, der tegner morgendagens arbejdsmarked.

- Det gælder også den nordiske fagbevægelse. For de hårde tider i Europas arbejdsliv er også på vej til Norden, advarer Ingeborg Eliassen.

EU skubber på

I Grækenland har den såkaldte Trojka, bestående af EU-kommissionen, EU's centralbank ECB og den internationale valutafond IMF, gennemtvunget så store lovændringer på arbejdsmarkedet, at lønforhold og arbejdsmiljø er blevet stærkt forringet, ligesom de har amputeret fagbevægelsens indflydelse. Mikset af lovændringer og omfattende fyringsrunder har ført til høj arbejdsløshed, og lønningerne er trykket helt i bund, forklarer Ingeborg Eliassen.

Den samme udvikling er også på vej i de øvrige EU-lande, hjulpet på vej at den internationale kapitals pres på landene for at opnå de mest profitable forhold. Og EU spiller med på kapitalens præmisser, påpeger den norske journalist og forfatter.

– EU skubber – som institution og som fællesskab af europæiske regeringer – til denne udvikling under dække af snakken om "flexicurity", siger Ingeborg Eliassen.

Ordet er sammensat af de engelske ord for "fleksibilitet" og "sikkerhed". Det skulle betyde, at der er fleksibilitet på arbejdsmarkedet, altså let adgang til at fyre og hyre, men til gengæld velfærdssikringer i tilfælde af arbejdsløshed.

– Men der er  mere tale om "flexi" end om "curity". Ideen er, at når løn- og arbejsforhold bliver mere fleksible, vil det skabe mere vækst og dermed nye job. Men de job, der bliver skabt, er i mange tilfælde lavtlønsjob og ofte midlertidige job, forklarer Ingeborg Eliassen.

Merkels mantra

Tyskland, hvis regering på grund at Tysklands dominerende økonomiske rolle har det store ord at skulle have sagt i EU, er gået foran i denne udvikling med omfattende arbejdsmarkedsreformer.

– På papiret har Tyskland i dag Europas laveste arbejdsløshed. Men det dækker over, at reformerne har skabt en stor gruppe af "arbejdende fattige", som ikke kan klare sig med ét job og har gjort livet usikkert for mange mennesker, påpeger Ingeborg Eliasssen.

Den tyske regering presser på, for at resten af EU-landene følger i de tyske fodspor.

– Angela Merkel har et mantra, der hedder "7, 25, 50". Det dækker over, at EU rummer syv procent af verdens befolkning, har 25 procent af verdens økonomi – men 50 procent af verdens sociale udgifter. Hendes mening med det er, at det her går bare ikke – det har vi ikke råd til, det skader konkurrencekraften, forklarer Ingeborg Eliassen.