Mandag den 25. maj er det fem år siden, at Venstre, Konservative, Dansk Folkeparti og De Radikale vedtog den dagpengereform, der samlet har sendt flere end 54.000 arbejdsløse ud af dagpengesystemet.

Et trygt dagpengesystem er forudsætningen for ordentlige lønninger på arbejdspladserne.
Søren Bruun Jensen, arbejdsløs

Den seneste opgørelse fra a-kassernes interesseorganisation, AK-Samvirke, viser, at a-kasserne i HK og FOA har slettet henholdsvis 5.000 medlemmer og 3.600 medlemmer på grund af reformen.

Det er imidlertid medlemmer af a-kassen i landets største fagforbund 3F, der har været hårdest ramt. Flere end 13.000 3F-medlemmer har mistet dagpengeretten, siden reformen trådte i kraft i 2013, og årsdagen bliver da heller ikke fejret, forsikrer forretningsfører Eva Obdrup.

– På fem årsdagen må vi erkende, at reformen blev vedtaget på et helt forkert grundlag, siger hun til Arbejderen.

Den daværende regering beregnede, at konsekvensen af at halvere dagpengeperioden og fordoble optjeningsreglerne ville være, at  2-4.000 arbejdsløse røg ud af dagpengesystemt mod tidligere cirka det halve.

Brug for nytænkning

– Når det reelle tal er mere end det tidobbelte, så er det åbenlyst, at der er behov for at nytænke dagpengesystemet, så vi igen får et system, der kan understøtte et arbejdsmarked, hvor det er nemt at hyre og fyre, siger Eva Obdrup.

Det forudsætter efter hendes mening et dagpengesystem, som giver den fornødne tryghed, hvis man mister sit arbejde. Hun er derfor tilfreds med, at regeringen har nedsat en dagpengekommission, som skal kigge systemet grundigt igennem med henblik på et helt nyt og trygt af slagsen.

Men det er alt for sent, at der sker noget, og det er en farce, at over 50.000 arbejdsløse er faldet ud af dagpengesystemet, lyder kritikken fra Søren Bruun Jensen.

Han tog i foråret 2013 sammen med en ven fra Aalborg initiativ til en arbejdsløshedskaravane. Formålet var gennem stop i flere byer at sætte fokus på konsekvensen af forringelserne for de arbejdsløse.

– Dengang havde jeg svært ved at forstå, og det har jeg egentlig stadig, den handlingslammelse, vi oplevede i fagbevægelsen, siger Søren Bruun Jensen til Arbejderen.

Hvor var fagbevægelsen

Han fortæller, at de to ildsjæle skrev hundredevis af tiggerbreve og opfordringer til fagforeninger om at støtte karavanen. Men det var op ad bakke, og selvom der blev bevilget penge, så var det småpenge i forhold til, hvad der var på spil.

– Vi kæmpede jo ikke kun for bedre vilkår for de arbejdsløse. Et trygt dagpengesystem er forudsætningen for ordentlige lønninger på arbejdspladserne. Det ved fagbevægelsen godt, og derfor burde fagforeningerne have kørt den kampagne, vi gjorde, mener Søren Bruun Jensen, der var i dagpengesystemet i 2013 men i dag er røget på kontanthjælp. 

Han har kun én forklaring:

– Det virker somom fagbevægelsen har haft mere travlt med at nurse socialdemokraterne i regeringen end med at varetage de arbejdsløses og medlemmernes interesser. 

Eva Opdrup mener, at 3F og fagbevægelsen har gjort, hvad den kunne for at gøre opmærksom på, at alt for mange ville komme i klemme med dagpengeændringerne.

– Jeg mener også, at vi har været med til at lægge pres på for politiske opblødninger. Jeg synes ikke, at hverken fagforeninger eller a-kasser har ligget på den lade side, men gentagne gange har vist eksempler på dem, der bliver ramt af stramningerne, siger Obdrup.

Dagpengekommissionen kommer med sine anbefalinger til et nyt dagpengesystem efter sommerferien, men regeringen har meddelt, at systemet ikke må blive dyrere end i dag