Ansatte på danske byggepladser skal have ordentlige løn og arbejdsforhold, og konkurrencen mellem de firmaer, der byder ind på en opgave, skal foregå på lige vilkår.

Vores medlemmer har svært ved at vinde opgaverne, fordi der er aktører, som underbyder markedet.
Morten Frihagen, Dansk Håndværk

Det er fagforeningen 3F Frederiksborg og arbejdsgiverorganisationen Dansk Håndværk enige om.

Begge har for nylig stemt ja til en overenskomst indeholdende brugbare redskaber i kampen mod social dumping.

 – Vi har da vores slagsmål med Dansk Håndværk om akkordpriser, kørepenge, overtid og den slags, men selvom vi har hvert vores interessefelt, så er vi enige om sagens kerne, når det handler om at forhindre dumping i byggebranchen, siger Mogens Larsen, formand for byggegruppen i 3F Frederiksborg.

Det er på hans foranledning, at Arbejderen møder op hos Dansk Håndværk på Islands Brygge i lokalerne på sjette etage med udsigt til en af de københavnske kanaler.

Fagforeningen synes, det er interessant og værd at omtale, at der findes en arbejdsgiverorganisation, som åbent støtter, at der skal være ordnede forhold i branchen.

Oplagt alliance

Den sjældne alliance mellem fagforening og arbejdsgiver er ifølge formand for 3F Frederiksborg Tue Tortzen oplagt.

– Hvis dumpingfirmaerne render med alt arbejdet, så er både 3F og Dansk Håndværk truet.

Der bliver nikket fra den anden side af det store mødebord. Her sidder direktør i Dansk Håndværk Morten Frihagen og konsulent Helge Thers. 

– Vores medlemmer kan virkelig mærke presset. De har svært ved at vinde opgaverne, fordi der er aktører, som underbyder markedet og ikke betaler overenskomstmæssig løn, siger Morten Frihagen.

Dansk Håndværk repræsenterer omkring 800 små og mellemstore medlemsvirksomheder. Langt hovedparten har under ti ansatte og kun ganske få har op til 100 beskæftiget.

– Det er ikke vores virksomheder, der får arbejdet på Femern-forbindelsen eller bygger de nye supersygehuse. Vores medlemmer arbejder på mindre projekter, og i de små firmaer er ansatte og arbejdsgivere tit tættere på hinanden, forklarer Morten Frihagen.

De små og mellemstore virksomheder nyder godt af en solid lokal forankring, hvor de skal være på god fod med borgerne - de potentielle kunder - og andre lokale firmaer. Og fordi de ikke får de store opgaver, har de ikke brug for at hyre underentreprenører ind, men laver arbejdet med egne folk fra start til slut. 

Dumping er uacceptabelt

– Så de har absolut ingen interesse i at andre har urimelige fordele ved at presse priserne, konkluderer Morten Frihagen. 

Helge Thers fortæller, at Dansk Håndværk for et års tid siden jævnligt fik henvendelser fra medlemmer om problemer på byggepladserne. På det seneste er henvendelserne blevet færre.

Rundt om bordet bliver der nu luftet flere mulige forklaringer: 3F har været gode til at køre kampagner imod social dumping. I takt med stadig flere afsløringer om snyd og underbetaling af udenlandske håndværkere, ikke mindst på metrobyggeriet i København, har der bredt sig en holdning blandt helt almindelige borgere, at den slags er uacceptabelt. Endelig kræver stadig flere offentlige arbejdsgivere, at firmaerne overholder overenskomster og arbejdsmiljøreglerne, hvis de vil bygge for borgernes skattekroner.

3F Hillerød kan fortælle mange eksempler på de bryderier, der har været med arbejdsgiverne i Dansk Byggeri - en af de store medlemsorganisationer i Dansk Arbejdsgiverforening.

3F og andre fagforbund, der har medlemmer beskæftiget i byggeriet, har gentagne gange forsøgt at komme igennem med kravet om kædeansvar ved overenskomstforhandlingerne med arbejdsgiverne i Dansk Byggeri. Med kædeansvar vil hovedentreprenøren være forpligtet til at betale, hvis en underentreprenør render fra regningen, og det er efter fagbevægelsens mening den mest effektive bom mod undergravelse af de overenskomstaftale forhold på arbejdspladserne.

Redskaber mod dumping

Men Dansk Byggeri slår sig i tøjret, og det undrer Tue Tortzen, hvorfor Dansk Håndværk står så alene på arbejdsgiversiden i deres indstilling til social dumping. Han har svært ved at se, hvem der har interesse i, at der bliver udført arbejde til dumpingpriser.

– I 2003 skrev jeg rundt til alle håndværkere i Hillerød, om vi ikke skulle finde en fælles løsning på det her problem. Der var ingen interesse fra hverken murer- eller tømrerfirmaer. Nu sidder de samme og græder over, at andre render med arbejdet. Det må jo være fordi, der sidder nogle store firmaer, som kan udnytte systemet og tjene penge på det, mener Tue Tortzen.

I modsætning til Dansk Byggeri har "lillebror", som Morten Frihagen selv betegner den organisation, han siden nytår har stået i spidsen for, lavet en overenskomst med 3F. Den indeholder ganske vist ikke kædeansvar, men er alligevel et skridt i den rigtige retning, bemærker Mogens Larsen.

– I stedet har vi fået en tredjepartsforpligtigelse. Man hæfter ikke for underentreprenøren, men firmaer i alle led skal overholde overenskomsten. I samme overenskomst har vi aftalt et akkordafsavnstillæg, der sikrer en minimumsløn på omkring 140 kroner i timen, forklarer byggegruppeformanden.

Mindsteløn

Med en minimumsløn bliver underbetaling indenfor overenskomsten umulig, og lønniveauet er hævet. Det koster ikke de håndværksmestre, der er medlemmer af Dansk Håndværk ekstra, fordi de i forvejen betaler den løn eller mere. Det rammer de mestre, som ligger lavest på lønskalaen, mener Mogens Larsen.

Noget tyder på, at Dansk Håndværk har opbakning til sin linje.

– Jeg vælger at se den medlemsfremgang, vi har haft siden 2010 på 60 procent, som udtryk for en opbakning til det, vi gør, siger Morten Frihagen.

Ingen skal være i tvivl om, at Dansk Håndværk tager aftalerne med 3F alvorligt. Medlemmerne risikerer bod, hvis de ikke overholder overenskomsten, og organisationen har også ekskluderet medlemmer, fordi de bevidst har omgået overenskomsten eksempelvis ved underbetaling.

– Vi hjælper gerne nye firmaer med at komme i gang og ser også igennem fingrene med begynderfejl, men på et tidspunkt tipper det over, og vi kan se, at der tydeligvis foregår bevidste forsøg på at slippe udenom reglerne, lyder det fra direktøren.

– En af de mest almindelige måder at snyde på, er at udbetale løn for 37 timer, men reelt har håndværkerne arbejdet den dobbelte tid, forklarer Mogens Larsen, der fortsætter:

– Som sagt er det, vi har aftalt med jer, et skridt på 5 vejen, men vi ønsker, at den her forpligtigelse bliver bedre endnu. Det signal må I gerne sende til jeres medlemmer.

Uddannelse

I løbet af samtalen bliver der også berørt emner som uddannelse af nye håndværkere, og hvad der skal til for at fastholde de ældre bygningsarbejdere, som er slidte rent fysisk, men som ligger inde med mange værdifulde erfaringer.

Dansk Håndværk vil gerne have større indflydelse på uddannelsernes indhold og håber at få det på sigt, men er også her i lillebror-rollen sammenlignet med Dansk Byggeri. 

3F har til gengæld gode muligheder for at påvirke indholdet på erhvervsuddannelserne indenfor byggebranchen, og gør det, understreger Tue Tortzen. 

– Det samme gælder i forhold til kurser af kortere varighed. Vi kender medlemmerne og ved hvilke kurser, der er brug for at oprette. Manglen på kvalificeret arbejdskraft er stor indenfor byggeriet. Mit bud er, at vi i vores område kommer til at mangle 1.000 bygningsarbejdere de næste tre-fire år, siger afdelingsformanden.

Store kontra små

Efter hans mening handler det om både at uddanne nye, men også om at tilrettelægge arbejdet, så de ældre håndværkere kan holde til at møde på arbejde.

Hvor det er de små håndværksmestre, der tilsyneladende har den største interesse i at bekæmpe social dumping, så er 3F og Dansk Håndværk enige om, at de små håndværksmester er bedre til at ansætte lærlinge end de store byggefirmaer. 

Morten Frihagen peger på, at mange har forladt branchen i en periode, hvor det har været svært at finde arbejde og lover at gøre, hvad han kan for at præge medlemsvirksomhederne til at tage endnu flere lærlinge. 

– Dansk Håndværk vil i den kommende tid have mere fokus på uddannelse. Kunderne efterspørger mere kvalificeret arbejdskraft og vi har en interesse i at vores medlemsorganisationer kender de nyeste teknikker og materialer, lyder det samstemmende fra Helge Thers og Morten Frihagen.