18 May 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Vil straffe kommuner der ikke bruger velfærdskroner

Fagforeninger kræver omvendt budgetlov

Vil straffe kommuner der ikke bruger velfærdskroner

FOA's næstformand stiller forslag om en omvendt budgetlov, der straffer de kommuner, som ikke bruger alle de penge, der er afsat til velfærd ifølge aftaler med regeringen.

Fra demonstrationen mandag.
FOTO: Rasmus Nielsen
1 af 1

Faglige kræfter kræver en ændring af den budgetlov, som er en konsekvens af dansk tilslutning til EU's finanspagt.

- Der er brug for en omvendt budgetlov. Vi skal straffe de kommuner, der ikke bruger de penge, som vælgerne, som borgerne og som personalet er stillet i udsigt, sagde Mona Striib, næstformand i fagforbundet FOA, da der mandag var demonstration foran Kommunernes Landsforenings hovedkvarter i København.

På seks år er antallet af ordinært ansatte i kommunerne faldet med mere end 36.000.
Mona Striib, næstformand i FOA

Demonstrationen var indkaldt af 40 fagforeninger for offentligt ansatte i København og på Frederiksberg. Fra arrangørerne lød en kraftig opfordring til Kommunernes Landsforening om at tage initiativ til et opgør med den stramme budgetlov.  

I dag lader kommunerne være med at bruge alle de penge, som de må ifølge aftaler med regeringen. Det sker af frygt for de skrappe økonomiske sanktioner ved overtrædelse af rammen. 

Underforbrug på 18 milliarder

I perioden 2011 til 2014 har kommunerne samlet set brugt 18 milliarder kroner mindre end budgetteret med, viser en opgørelse fra LO og FTF på baggrund af tal fra Danmarks Statistik. Det er penge, som ellers kunne være brugt til velfærd ude i kommunerne. 

Der var opbakning til forslag om en ændring af budgetloven blandt de fremmødte fagforeningsfolk og tillidsfolk på mandagens demonstration.

- Vi skal kræve, at den EU-budgetlov, som Folketinget har vedtaget, bliver ændret, så kommunerne reelt har mulighed for at bruge de penge, der er afsat, sagde Mari-Ann Petersen, næstformand i FOA SoSu til Arbejderen. 

En konsekvens af det mangeårige kommunale underforbrug har været, at der fra februar 2009 til februar i år er blevet mere end 36.000 færre ordinært ansatte i kommunerne, understregede Mona Striib. 

- Det siger sig selv, at når 8000 sosu'er forsvinder, selv om der er kommet mere end 130.000 flere ældre over 70 år, når 7000 lærerstillinger forsvinder, 7000 dagplejere og så videre – ja så betyder det noget, sagde hun.

LO og FTF har i deres 22 punkts valgoplæg også fokus på budgetloven. "Budgetlovens hårde regnskabssanktion over for kommunerne, staten og regionerne bør suspenderes, indtil Danmark er ude af krisen", står der i oplægget.

Forslag fra Enhedslisten

Med på demonstrationen i mandags var også Enhedslistens socialordfører Finn Sørensen. Han er varm tilhænger af forslaget om en omvendt budgetlov.

- Det er en rigtig god ide. Det kan ikke være rigtigt, at kommunerne ikke tør bruge de penge, der er afsat, siger Finn Sørensen.

Han lover, at Enhedslisten vil arbejde med et forslag omkring en omvendt budgetlov, der kan blive behandlet i folketingssalen. 

Finn Sørensen er godt klar over, at et sådant forslag måske vil være på kollisionskurs med Danmarks medlemskab af EU's finanspagt. 

- Men det må da komme an på en prøve, siger han.

Demonstrationen i mandags tog klart afstand fra Venstres krav om nulvækst i den offentlige sektor. Men heller ikke den nuværende regerings plan om en vækst på 0,6 procent i det offentlige var der tilfredshed med. 

- Vi skal ikke have nulvækst, heller ikke 0,6 procents vækst. Vi skal genfinde væksten i den offentlige sektor, så vi kan levere de velfærdsydelser, som borgerne forventer, sagde lærerformand Anders Bondo Christensen i sin tale. 

Han advarede om, at nulvækst eller fortsat meget lav vækst på sigt vil betyde, at de mennesker, som har råd til det, vælger private løsninger i stedet for den skrabede offentlige service. 

- Og så har vi skabt et helt andet samfund end det, vi kender i dag. Sådan et samfund ønsker vi ikke. Derfor skal vi lægge pres på politikerne og kræve investeringer i velfærd, sagde Anders Bondo til klapsalver fra de fremmødte. 

Beregninger fra Finansministeriet viser, at forskellen på Løkkes nulvækst og den nuværende regerings 0,6 procents vækst svarer til 21.000 fuldtidsansatte over perioden 2016 til 2020.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


03. jun. 2015 - 06:02   04. jun. 2015 - 18:04

Valg 2015

ur@arbejderen.dk
Budgetloven
  • Folketinget vedtog i 2012 budgetloven, som betyder, at det strukturelle offentlige underskud årligt højst må udgøre 0,5 procent af BNP, og at der fire år frem skal fastlægges et loft over serviceudgifterne i kommuner og regioner.

  • For budgetloven stemte Socialdemokratiet, SF, Radikale, Venstre og Konservative. Imod stemte Enhedslisten, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance.

  • Budgetloven blev vedtaget, efter at Thorning-regeringen tidligere i 2012 besluttede, at Danmark skulle tilslutte sig EU's finanspagt. Budgetloven implementerer finanspagtens krav om balance på de offentlige finanser.

  • EU anbefaler, at de lande, som er med i finanspagten, skal indføre en budgetlov med automatiske sanktioner overfor kommuner og regioner, som ikke overholder de aftalte økonomiske rammer. 

  • Den danske budgetlov betyder, at hvis kommunerne eller regionerne samlet set overskrider deres udgiftslofter, nedsættes bloktilskuddet tilsvarende. 40 procent af nedsættelsen fordeles på alle kommuner/regioner, mens 60 procent fordeles mellem de kommuner/regioner, der har overskredet den økonomiske ramme.