International Consortium of Investigative Journalists, ICIJ, har i samarbejde med en række medier kulegravet projekter, som Verdensbanken har støttet det seneste årti. Undersøgelserne viser, at mindst 422 projekter har været med til at tvangsfjerne i alt 3,4 millioner mennesker.
Dæmninger og kraftværker tvang millioner bort fra deres jord.
Mange af de støttede projekter er infrastrukturprojekter såsom dæmninger, kraftværker og naturbevaringsprogrammer, der har tvangsflyttet folk, der bor i slum, har taget bønders jord eller på andre måder ødelagt deres levegrundlag.
Verdensbanken er en international organisation, oprettet i 1944 med hovedsæde i Washington. 188 lande er medlemmer, deriblandt Danmark.
I alt har Verdensbanken i perioden 2004 til 2013 støttet 972 projekter, der muligvis har ført til fysiske eller økonomiske tvangsfjernelser, hvoraf 422 med sikkerhed har gjort det, skriver ICIJ.
I 1980 vedtog Verdensbanken en genhusningspolitik, der blandt andet slog fast, at projekter, støttet af banken, ikke må medføre skade på hverken mennesker eller miljøet, skriver globalnyt.dk.
En af rapportens hovedkilder er Nayin Rai, tidligere ansat i Verdenbankens afdeling for beskyttelse af oprindelige folks rettigheder.
Konfronteret med ICIJ og deres mediepartneres anklager indrømmer banken, at kontrollen har været for dårligt og lover reformer.
– Vi tog et kritisk blik på vores genhusningspolitik, og det som vi fandt, bekymrer mig dybt, udtaler Verdensbankens præsident Jim Yong Kim ifølge globalnyt.dk.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via
87278