For 14 år siden gav danske dagpenge arbejdsløse mest kompensation for den tabte løn. Men sådan er det langt fra i dag, hvor Danmark er rutsjet ned fra førstepladsen til en placering som nummer 10 ud af 14 lande i EU, skriver Politiken.

Hvor danske dagpengemodtagere i 2001 kunne regne med at få dækket 66 procent af deres løn hvis de blev fyret, er tallet i 2012 (senest mulige tal) 40 procent. Kun England og Holland har en dårligere dækning blandt de lande, vi normalt sammenligner os med.

Det er mere kontanthjælps-systemet end dagpengesystemet, der retfærdiggør en karakteristik af de danske velfærdsydelser som generøse.
Mikkel Mailand, FAOS

Tallene kommer fra et nyt notat fra Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier ved Københavns Universitet (FAOS), som har sammenlignet den såkaldte kompensationsgrad i de 14 gamle EU-lande.

Udviklingen betyder, »at det mere er kontanthjælpssystemet end dagpengesystemet, der retfærdiggør en karakteristik af de danske velfærdsydelser som generøse«, konkluderer lektor Mikkel Mailand fra Faos i notatet om undersøgelsen, der er finansieret af fagforeningen HK.

Når dagpengenes kompensationsgrad falder, skyldes det blandt andet, at reguleringen af satserne ikke er fulgt med lønnen. Et bredt politisk flertal har trukket 0,3 procent fra reguleringen hvert år siden 1990’erne som finansiering af den såkaldte satspulje. Alene over det seneste årti har det givet en udhuling på tre procent, vurderer Verner Sand Kirk, direktør i a-kassernes organisation, AK-Samvirke.

Og med skattereformen fra 2012 vil tendensen kun blive skærpet.

- Skatteaftalen betød en yderligere mindreregulering af dagpengene på 5,1 procent mellem 2016 og 2023. I samme ombæring besluttede man at forhøje beskæftigelsesfradraget, som du kun får, hvis du er i arbejde. Bagsiden af medaljen er også her, at det bliver dyrere at miste sit arbejde, siger Verner Sand Kirk til Politiken.