17 Jun 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Bosættercremer tilbage i danske butikker

Israelske AHAVA er tilbage

Bosættercremer tilbage i danske butikker

Kontroversielt israelsk skønhedsprodukt forhandles igen i Magasin, der i september tog produktet af hylderne, fordi regeringen fraråder engagement med virksomheder i israelske bosættelser.

AHAVA er igen at finde på Magasins hylder.
FOTO: Wikipedia
1 af 1

Det kontroversielle skønhedsprodukt AHAVA er tilbage på hylderne i danske forretninger. Kontroversen består i, at cremen produceres i den israelske bosættelse Mitzpe Shalem på den israelsk besatte Vestbred. Hermed bidrager virksomheden til at opretholde Israels ulovlige besættelse via deres økonomiske aktiviteter, skriver den danske forbruger-vagthund Danwatch.

Udenrigsministeriet har meldt ud, at de ikke opfordrer danske virksomheder til at stoppe salget af produkter fra de omtalte områder.
Magasin

Allerede i september dokumenterede  Danwatch, at tre danske kosmetikforhandlere solgte AHAVA. Regeringen frarådede dengang "engagementer, der kan gavne bosættelser i de israelsk besatte områder”, og umiddelbart efter trak Magasin, Matas og Sephora produktet af hylderne.

Dengang udtalte Esben Hougaard, der er indkøbsansvarlig for kosmetik i Magasin:

– Vi har besluttet at fjerne AHAVA fra hylderne i Magasin. Det sker på baggrund af, at regeringen finder det problematisk, at danske virksomheder sælger varer, som stammer fra bosættelserne, sagde han.

Men nu kan man igen købe hudplejeprodukter fra Det Døde Hav af mærket AHAVA i Magasin. Magasin ønsker ikke at medvirke i et interview med Danwatch, men forklarer i en skriftlig kommentar, at de tog produktet af hylderne i sin tid, fordi de var af den opfattelse, at Udenrigsministeriet opfordrede butikkerne til at stoppe salget.

Ifølge Magasin har Udenrigsministeriet efterfølgende meldt ud, at de ikke opfordrer danske virksomheder til at stoppe salget af produkter fra de omtalte områder.

“Magasin vælger derfor at genintroducere produkterne igen, da der opleves daglig efterspørgsel fra kunderne”, skriver Magasins presseansvarlige Sandra Garder Abrahamsen.

Ifølge handels- og udviklingsminister Mogens Jensen har regeringens linje hele tiden været utvetydig. I et svar til Folketinget i oktober 2014, sagde Mogens Jensen:

“Regeringens linje er velkendt. Den fraråder generelt engagementer eller aktiviteter, der finder sted i bosættelserne, eller som er rettet mod at begunstige bosættelserne. Heri ligger også, at regeringen ikke træffer de konkrete beslutninger for danske virksomheder eller andre vedrørende deres eventuelle engagementer med israelske bosættelser”.

Den tidligere danske importør, Helsam, valgte i 2002 at droppe produktet efter heftig kritik, og i 2012 indstillede den norske materialistkæde Vita salget af produktet. Ifølge AHAVA overvejer virksomheden nu at bygge en fabrik uden for de besatte områder.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


16. jun. 2015 - 10:17   17. jun. 2015 - 10:34

Palæstina

Anders Fenger
Skribent
Boykot varer fra Israel

Frugt og grønt

  • Jaffa appelsiner
  • Carmel grøntsager
  • Top Avokado
  • Eldorado tomatjuice

Vin

  • Carmel
  • Gamla Galilee
  • Yarden Mount
  • Hermon
  • Yarden Galilee

Kosmetik

  • Ahava
  • Moraz

Metalindustri

  • ISCAR
  • Multi-lock

Elektronik og data

  • Nbase-Xyplex
  • Optical Access

Medicinsk udstyr

  • Gelman

Smykker

  • Ramat Gan

Fly og ferie

  • TEMA Rejser
  • Diving 2000/AS
  • Helserejser

Bygningsartikler

  • Readymix Industries cement

Fodtøj

  • Source i Spejdersport

Øvrige ting

  • Victory smøreolie
  • Technoplast
  • Irit belægningsmateriale
  • Sodastream
  • Palphot postkort og kalendere