Næst efter de japanske byer Hiroshima og Nagasaki er det indbyggerne på Marshall-øerne, som har været udsat for mest radioaktiv stråling fra atombomber.

Øernes 70.000 indbyggere har været udsat for stor radioaktiv stråling. Det var her USA foretog hovedparten af sine atomprøve-sprængninger.

På den lille øgruppe i Stillehavet er der særlig modstand mod atomvåben.

I april 2014 anlagde Marshall-øernes regering sag mod alle verdens ni atommagter ved FN's internationale domstol og anlagde samtidigt sag mod USA ved en domstol i selve USA.

En dommer i USA har i februar i år afvist retssagen, men op til 70-året for bomben over Hiroshima har Marshall-øerne for to uger siden appelleret sagen i USA, oplyser NAFP – Nuclear Age Peace Foundation, der arbejder for en verden uden atomvåben

67 prøvesprængninger

Øernes 70.000 indbyggere har været udsat for stor radioaktiv stråling. Det var her USA foretog hovedparten af sine atomprøvesprængninger i årene efter Anden Verdenskrig.

Mellem 1946 og 1958 blev der gennemført 67 prøvesprængninger, og NAFP har beregnet, at de 67 atomladninger, som er blevet sprængt, svarer til at man kaster 1,6 hiroshimabombe hver dag i de 12 år.

"Dette førte til talrige sundhedsproblemer og for tidlig død på grund af kræft og leukæmi. Der var også mange dødfødsler og nyfødte med deformiteter", skriver lederen af NAFP, David Krieger.

Han tilføjer, at Marshall-øerne i de år var et protektorat under USA. Som protektor havde USA ansvaret for, at befolkningens liv og sundhed.

"I stedet afprøvede USA sine atomvåben på øerne og gennemførte hemmelige strålingsprøver på indbyggerne. Resultaterne blev holdt hemmelige for at undgå at skulle betale erstatning. Det var en kriminel optræden, som ikke bør komme fra en ansvarlig protektor", noterer David Krieger.

USA afviser sagen

Den 13. juli appellerede Marshall-øerne den sag, som landet i 2014 havde anlagt mod USA ved en domstol i Californien. 3. februar i år havde distriktsdommer Jeffrey White afvist sagen med påstand om, at den er politisk motiveret og ikke giver juridisk mening.

Marshall-øernes påstand er, at USA ikke lever op til Artikel VI i Ikke-Spredningsaftalen for Atomvåben (NPT), som er en bindende international traktat, underskrevet af USA. Artikel VI pålægger atomvåbenmagter,  "med ærlig vilje og effektive metoder" at forhandle om atomafrustning.

Nu kommer sagen op ved appeldomstolen i San Francisco, og en række personligheder i verden støtter Marshall-øernes sag. Det gælder blandt andet den sydafrikanske ærkebiskop Desmond Tutu:

– En forpligtelse til at forhandle med ærlig vilje giver juridisk mening og er ikke blot et teoretisk ideal. USA's brud på NPT-traktatens Artikel VI har alvorlige konsekvenser for menneskeheden, og Marshall-øernes appel er afgørende vigtig, siger Desmond Tutu ifølge en pressemeddelelse fra NAPF.

Advokaten Laurie Ashton fører sagen for Marshall-øerne. Hun påpeger, at det er åbenlyst, at USA ikke lever op til sine forpligtelser. Så sent som på et FN-møde i NPT-kredsen i maj måned i år afviste USA kategorisk at diskutere en tidsplan for forhandlinger om atomafrustning, fortæller hun:

– I stedet moderniserer USA sit atomarsenal for omkring 1000 milliarder dollars, så de kan bruges i årtier ud i fremtiden. Vores retssag bringer disse traktatbrud frem i retten, og det tvinger USA til at svare offentligheden, siger Laurie Ashton.

Marshall-øerne rejser ikke noget erstatningskrav.

Atomretssagen i Haag

Marshall-øerne har også stævnet alle verdens ni atommagter ved FN's internationale domstol i Haag (ICJ) med samme påstand; nemlig at staterne ikke forhandler om afvikling af deres atomvåben.

Atommagterne Storbritannien, Indien og Pakistan har accepteret, at sagen kan føres ved Haag-domstolen, så disse tre sager er under behandling.

Kina har afvist at sagen kan føres i Haag mens USA, Frankrig, Rusland, Israel og Nordkorea ikke har svaret, om de godkender, at sagen føres ved domstolen, fremgår det af ICJ's hjemmeside.

NAFP's leder David Krieger er rådgiver for Marshall-øernes regering i de verserende retssager. Han er imponeret over det politiske mod, som den lille østat lægger for dagen:

– Marshall-øerne er den modigste stat på planeten. De udfordrer atomvåbenstaterne og kræver, at de lever op til deres juridiske forpligtelser om atomnedrustning. Sagen er i den grad relevant, og appelsagen viser, at landet ikke giver op, siger Krieger.