17 May 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Bevæbnede hvide patruljerer i Ferguson

Efter raceuroligheder

Bevæbnede hvide patruljerer i Ferguson

Et frivilligt korps af hvide eks-officerer patruljerer byen Ferguson og skaber utryghed blandt sorte.

Medlem af den hvide paramilitære gruppe "Oath Keepers" patruljerer søndag i byen Ferguson.
FOTO: Scott Olson/Getty Images/AFP/Scanpix
1 af 1

Bevæbnet til tænderne med halvautomatiske rifler og håndvåben patruljerer medlemmer af gruppen Oath Keepers flere gader i den amerikanske by Ferguson, en forstad til St. Louis.

Vi forsvarer USA's forfatning, når myndighederne ikke magter opgaven. 
Oath Keepers

Oath Keepers består af tidligere politifolk og militære officerer, som kan optræde offentligt som civile på grund af USA's frie våbenlov.

Oath Keepers siger, de forsvare butiksejere, der er "truet indbrudstyve" i byen, der det seneste år har været ramt af uro efter et politidrab på teenageren Michael Brown den 9. august sidste år.

På årsdagen for Michael Browns død eskalerede volden atter, da politiet skød og sårede 18-årige Tyrone Harris Jr., der angiveligt var en ven af Michael Brown. En anden person blev også såret, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Videoer og billeder lagt online viser, at Oath Keepers alle er hvide.

Størstedelen af befolkningen i Ferguson er sorte. Michael Brown var sort og den hårdt sårede Tyrone Harris Jr. er sort. Michael Browns blev skudt af den hvide politibetjent Darren Wilson.

Angiveligt har Oath Keepers en aftale med politiet om ikke at operere i nærheden af politifolk, skriver dagbladet The Guardian.

Fremkomsten af stærkt bevæbnede hvide mænd i Ferguson har skabt utryghed blandt en del af byens borgerrettighedsaktivister.

"Hvorfor er der mænd med pistoler, og hvorfor gør politiet intet?", spørger den fremtrædende aktivist, Kayla Reed, på Twitter.

Oath Keepers skriver på sin hjemmeside, at de forsvarer USA's forfatning, når myndighederne ikke "magter opgaven".

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


18. aug. 2015 - 14:42   18. aug. 2015 - 14:50

USA

Anders Fenger
Skribent