Noget er gået galt på erhvervsskolerne. Lærernes tillid til ledelsen nærmer sig frysepunktet, viser en gennemgang af en omfattende undersøgelse fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø.

Lærerne møder i dag langt mere kontrol end tidligere
Leo Schmidt, fællestillidsmand

Det skriver Uddannelsesbladet, som udgives af undervisernes fagforening Uddannelsesforbundet.

På bare to år er erhvervsskolelærere gået fra samlet set at vurdere ledelseskvaliteten til at være en smule over gennemsnittet til at lægge sig meget tæt på bunden af de 35 faggrupper, undersøgelsen dækker.

Mistillid efter lovindgreb

Faldet i tilliden er sket, efter at folketinget i 2013 greb ind i overenskomstforhandlingerne mellem staten og lærerne og lovgav om lærernes arbejdstid med den omstridte lov 409.

Indgrebet kom efter fem ugers lockout af cirka 67.000 undervisere, både i folkeskolen og på ungdomsuddannelser, og loven betyder, at arbejdstiden ikke længere reguleres gennem overenskomsten.

Derfor overrasker resultaterne af undersøgelsen ikke fællestillidsrepræsentant Leo Schmidt fra Syddansk Erhvervsskole.

– Vi har fået en ny årgang af absolut kompetente og velmenende ledere, som jeg dog mener ofte misforstår lederrollen. Ikke mindst i forhold til Moderniseringsstyrelsens styringsfilosofi. Lærerne møder i dag langt mere kontrol end tidligere fra ledelsen, når det drejer sig om tilrettelæggelsen af deres arbejde, siger Leo Schmidt til Uddannelsesbladet.

Han mener, det er et problem, at ledere uden undervisningserfaring skal afgøre hvordan og hvornår den enkelte lærer skal tilrettelæggge sin undervisning.

– Det ved den fagprofessionelle bedst selv, siger Leo Schmidt.

Historisk lav arbejdsglæde

I de 25 år, fællestillidsrepræsentanten på Roskilde Tekniske Skole, Ole Minnet, har arbejdet på erhvervsskoler, har han ikke oplevet en så dyb tillidskrise som den, underviserne er i lige nu.

– Der er et kæmpe problem med manglende arbejdsglæde. Det har flere årsager, en af de vigtigste er manglende tillid. Min opfattelse er, at de lokale ledelser gør, hvad de kan, for at få tingene til at fungere. Det er blot op ad bakke, fordi Moderniseringsstyrelsen har implementeret reformerne med en bulldozer, hvilket har gjort lærerne dybt frustrerede - først og fremmest over en grundlæggende følelse af at være blevet sat uden for indflydelse, siger Ole Minnet til Uddannelsesbladet.

Økonomien skal løbe rundt

Direktør på Syddansk Erhvervsskole, Lars Bregnehøj, er enig i, at der har været store udfordringer med at føre lovindgrebet om undervisernes arbejdstid ud i livet.

Han er også fuldt ud bevidst om, at der blandt underviserne er utilfredshed med de nye rammer og måden, de er blevet rullet ud på.

– Men det ændrer ikke på, at der er dele af vores virkelighed med 900 medarbejdere og en økonomi på 600 millioner kroner, som foregår i et regneark. Vi har en økonomi, der skal løbe rundt. Det er et vilkår, og alle parter bør have respekt for grundvilkårene, siger han til Uddannelsesbladet.

Uddannelsesforbundet er ikke i tvivl  om, at det er lov 409 om arbejdstid, der har forværret medlemmernes arbejdsmiljø.

Enkelte steder kører det fint, men andre steder halter det. Det gode samarbejde mellem ledere og ansatte er blevet fuldstændig ødelagt, konkluderer næstformand Børge Pedersen.