Tre ud af fire elever på de danske erhvervsskoler har inden for den seneste måned uden held henvendt sig til en virksomhed for at søge praktikplads. Det skriver Fagbladet 3F.
De unge skal gøre noget mere. De skal være mere mobile og mere aktive.
Maria Bille Høeg, DA
Kun otte procent har aldrig eller har for mere end tre måneder siden henvendt sig til en virksomhed med ansøgning om praktik.
– Eleverne er i en svær situation. De bliver nødt til at fravælge skolepraktik på grund af det økonomiske aspekt. Og så løber de panden mod en mur, når virksomhederne ikke slår praktikpladser op og i øvrigt afviser elevernes uopfordrede ansøgninger, siger forbundssekretær i 3F Søren Heisel til Fagbladet.
Unge er for kræsne
Chefkonsulent fra Dansk Arbejdsgiverforening (DA) Maria Bille Høeg opfordrer de unge til at være mindre kræsne når der søges praktikplads.
- De søger ikke praktikpladser inden for andre fag, og næsten halvdelen har ikke søgt praktikplads mere end en time væk fra bopælen. De unge skal gøre noget mere. De skal være mere mobile og mere aktive, siger Maria Bille Høeg til Fagbladet 3F.
Hun opfordrer dog også virksomhederne til at komme mere på banen.
- Virksomhederne skal i samarbejde med erhvervsskolerne op i gear i forhold til at finde flere praktikpladser, siger Maria Bille Høeg og understreger, at DA's medlemsorganisation Dansk Industri for nylig har kørt en kampagne med fokus på at skaffe flere praktikpladser.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278