Hele 3.600 færre unge er startet på grundforløbet på landets erhvervsskoler efter sommerferien. Det viser nye tal fra Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling. 

Der påhviler virksomhederne et kæmpe ansvar for at gøre deres praktikpladser så attraktive, at vi igen får flere unge til at søge erhvervsskolerne.
Ejner K. Holst, LO.
 

Tallet ligger langt over de 2.000, der tidligere har været fremme i debatten om konsekvenserne af, at man skal have karakteren 2 i fagene dansk og matematik for at kunne begynde på en uddannelse som tømrer, frisør eller smed.

Hverken undervisningsminister Ellen Trane Nørby (V) eller fagbevægelsen er overrasket over, at erhvervsskolereformen koster elever. Til gengæld mener de, at de elever, der er begyndt, er mere afklarede og motiverede for uddannelsen, så færre falder fra og oplever et nederlag.

– Vi løftede med reformen kvaliteten i erhvervsuddannelserne, og det var tiltrængt, udtaler LO-sekretær Ejner K. Holst.

Virksomhedernes ansvar

Han understreger i samme åndedrag, at han har sat sine forventninger til virksomhederne i vejret.

– Der påhviler virksomhederne et kæmpe ansvar for at gøre deres praktikpladser så attraktive, at vi igen får flere unge til at søge erhvervsskolerne. Vi kommer til at mangel faglært arbejdskraft i fremtiden, så det er helt afgørende, at flere unge vælger en erhvervsuddannelse, siger Ejner K. Holst.

Sidste år blev 32.000 unge optaget på et grundforløb på en erhvervsuddannelse. Det tal er i år faldet til 28.400, hvilket svarer til et fald på 11 procent. Erhvervsskoler, der udbyder merkantile erhvervsuddannelser indenfor kontor og detailhandel, har med 30 procent færre elever oplevet det største fald i år. De tekniske skoler har oplevet et fald på 7 procent, skriver LO.