700 ansatte ved Coloplast har i dag fået besked på, at arbejdsstyrken de næste tre år bliver reduceret med 300 personer. Eller som virksomehden selv udtrykker det - tilpasser arbejdsstyrken.
Det skaber noget utryghed, fordi man kommer til at gå i en længere periode og ikke vide, om man er købt eller solgt.
Torben Rasmussen, FTR Thisted
I dag foregår der produktion i både Thisted og Mørdrup i Nordsjælland, og de varselde fyringer rammer begge steder.
Endnu er ingen ansatte blevet afskediget, men virksomheden oplyser til TV MIDTVEST, at de første fyresedler bliver delt ud i løbet af foråret 2016.
I Thisted er der i dag 240 ansatte. Det vil i 2018 være nede på 150.
– Vi forventer at en del af afskedigelserne kan håndteres gennem naturlig afgang, men der vil også blive tale om deciderede fyringer af fastansatte i Thisted, forklarer Oliver Johansen, der er forsknings - og udviklingsdirektør i Coloplast.
– Det skaber noget utryghed, fordi man kommer til at gå i en længere periode og ikke vide, om man er købt eller solgt eller hvordan ens videre arbejdsliv kommer til at se ud og forme sig, og det betyder jo noget for den enkelte medarbejder, siger fællestillidsmanden i Coloplast i Thisted, Torben Rasmussen til TV MIDTVEST.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278