Den Internationale Valutafond (IMF) besluttede 31. juli at udbetale årets anden såkaldte ”hjælpepakke” på 1,7 milliarder dollars til Ukraine.

Det er vigtigt at holde kursen for reformer fremover og uddybe indsatsen.
Christine Lagarde, IMF

Bag de pæne ord er der tale om et egentligt lån, der ydes på skrappe betingelser, som bygger på et nyliberalistisk grundlag.

I alt har IMF aftalt at låne Ukraine 17 milliarder dollars over fire år. Lånet udbetales i rater på betingelse af, at Ukraine opfylder IMF's krav om liberaliseringer, privatiseringer og nedskæringer. Heraf udbetalte IMF i årets første rate i marts fem milliarder dollars. De gik til nationalbankens reservefond og til at dække regeringens afregning med udenlandske kreditorer.

– Det er vigtigt at holde kursen for reformer fremover og uddybe indsatsen, sagde IMF's administrerende direktør, Christine Lagarde, efter at hun havde mødt Ukraines præsident Petro Porosjenko og premierminister Arsenij Jatsenjuk, refererer det amerikanske dagblad Wall Street Journal.

Det nye lån kommer næppe direkte den brede befolkning til gode, men skal anvendes til "makrofinansielle" formål, for eksempel til at betale Ukraines gæld for gasimport og gamle udenlandslån.

Hvis Ukraine overholder kravene, forventes det, at IMF's lån kommer til udbetaling hvert kvartal i de næste to år. 

Pres på mønten

Men hvad har den brede befolkning fået ud af Kijev-styrets hidtidige tilpasning til Vestens krav?

Levestandarden faldt brat straks efter Majdan-begivenhederne i 2014, da den lokale mønt hryvnia først faldt fra otte til 12 hryvnja for en dollar. Da den faldt til 16, forklarede regeringen, at det skyldtes to forhold – dels at den forrige regering under den tidligere præsident Janukovitj kunstigt havde opretholdt en stabil valutakurs, der ikke svarede til hryvniaens reelle værdi.

Og dels at Janukovitjs regering angiveligt havde efterladt en tom statskasse og havde plyndret landets guldbeholdning. I løbet af 2014 fik kupregeringen ikke gjort meget ved den situation.

Ifølge nuværende statsminister Jatsenjuk modtog Ukraine i 2014 udenlandske lån på ni milliarder dollars, men skulle samtidig betale 14 millarder dollars af på en gammel udenlandsgæld.

I februar 2015 faldt hryvniaen igen. Regeringen forklarede det med valutaspekulationer. I løbet af få dage dykkede hryvniaen til 37 hryvnja for én dollar. Men i marts fik nationalbanken ændret kursen til omkring 20-22 hryvnia. Detailpriserne, der straks var steget i februar, vendte dog ikke tilbage til sidste års niveau.

Priserne stiger

Fra april blev el-, gas- og andre kommunale afgifter hævet til det dobbelte. Og i skrivende stund forventer ukrainske eksperter, at inflationen i løbet af i år vil nå op på 48 procent. Det vil være det højeste niveau siden kriseåret 1996. Og indtil videre er den dyrtidsregulering – der fungerede frem til statskuppet – elimineret, hvilket har forringet købekraften for løn og pensioner. Præsident Porosjenko har dog lovet, at dyrtidsregulering af løn og pensioner atter vil træde i kraft til vinter.

I 2013 svarede det officielle eksistensminimum i Ukraine på 1200 hryvnia til 150 dollars. Nu svarer det til omkring 50 dollars.

Den ukrainske ekspert i velfærd Yuri Havrylchenko fra NGO'en “Public Safety Fund” siger til nyhedsbureauet rian.ua. at fattigdommen er enorm.

– Størstedelen af den ukrainske befolkning lever i fattigdom, og pensionister dør nærmest langsomt af sult. Sammenlignet med 2013 er situationen tre gange værre, hvis man ser på data fra statens statistiske kontor, siger han

Pres på lønnen

Lønniveauet i Ukraine har længe været forholdsvis lavt. Men inden for det seneste år er reallønnen ifølge Ukrstat, der er Ukraines Statistikbureau, faldet med 26 procent. Reallønningerne er højest i hovedstaden Kiev og lavest i Ternopol-region i Vestukraine.

Ifølge Ukrstat har inflationen i gennemsnit på årsbasis siden juni 2014 været på 57 procent. Og siden nytår steg prisniveauet med yderligere 41 procent.

Men henvisning til den stigende inflation har regeringen i løbet af juli hævet afgifterne på spiritus og tobak med mellem 25-40 procent. Andre nye afgifter forhandles i skrivende stund, men er stødt på modstand fra Ukraines landbrugs- og fødevareministerium.

Uden udenlandsk støtte ville Ukraine være bankerot. Ifølge finansmanden George Soros burde Vesten stille den nødvendige støtte. Han har anslået at der er brug for mindst 50 milliarder dollars. Altså langt mere end hvad Kijev-styret pt. ydmygende må tage til takke med.

"Ved at behandle Ukraine som et andenklasses Grækenland – der ikke engang er medlem af EU – er der fare for, at det nye Ukraine vender tilbage til det gamle Ukraine", advarede han i forrige uge i det amerikanske magasin The New York Review of Books. 

Korruption og besparelser

For at modtage det nye IMF-lån har regeringen lovet strukturreformer – i dette tilfælde hel- eller delvis privatisering af statsejede energiselskaber og bekæmpelse af den omfattende korruption. De første skridt til oprydning foretages nu i toppen af retssystemet.

Men også det omfattende sundhedssystem har længe været årsag til udbredt irritation, som Kijev-styret derfor har lovet at ”modernisere”.

Regeringen overlod opgaven til Aleksandr Kvitashvili, der var georgisk sundhedsminister under den berygtede præsident Saakashvili. Denne ny-importerede minister har nu i 10 måneder forsøgt at effektivisere systemet, men uden held. Befolkningen mærker ingen forbedringer, men har oplevet stigende medicinpriser.

Selv forklarer ministeren situationen med bureaukratiets omfattende magt:

– Vi er klar til reformer og har allerede ændret systemet for indkøb af medicin. Men milliarder af hrivnia er forsvundet under indkøbene, fordi der er mange brodne kar. På forskellige niveauer sidder embedsfolk, der har formået at tjene store penge på disse indkøb. Og de yder modstand, siger han.

På grund af manglende resultater har det højredominerede parlament kritiseret sundhedsministeren for langsommelighed og krævet ham fyret. Men premierminister Jatsenjuk holder hånden over ham og har givet ham frist til efteråret til at skabe resultater. Der er udbredt frygt for at det peger i retning af mere brugerbetaling og højere medicinpriser. ???

Kommunale afgifter

Som et led i Kijev-styrets nedskæringer underskrev præsident Porosjenko 29.juli den lov om kommunal service, som parlamentet havde vedtaget to uger tidligere. Loven fastslår, at kommunale servicevirksomheder ikke kan fastsætte lavere afgifter for kommunal service (gas, lys varme) ”end de markedsbestemte produktionsomkostninger”.

Ifølge det velansete Kijev Center for Politiske Studier og Konfliktologi dækker beslutningen  over simple prisstigninger, der vil ramme forbrugerne. Også denne lov indgår i den pakke af tiltag, der skulle til, for at IMF kunne acceptere de nye lån og er – hedder det på Centrets hjemmeside – ”endnu et udtryk for, at Ukraine har mistet sin økonomiske suverænitet”.

Donbass

Kijev-styret fortsætter krigen mod civilbefolkningen i Sydøstukraine (Donbass). Og landets befolkning bruges ikke kun som kanonføde i krigen, men også som dens sponsor.

I august 2014 blev der indført en såkaldt krigsafgift. I løbet af første halvår har alle ukrainske skatteydere måtte indbetale 1,5 procent af alle indtægter. Det blev – ifølge skattemyndighederne – i løbet af årets første halvår til 4,1 milliard hryvnia til finansiering af Urkaines hær.