I sidste uge afsagde dommerne ved FN's Internationale Domstol i Haag en kendelse, som betyder, at Bolivia kan føre sag mod Chile ved domstolen. Bolivia kræver, at nabolandet Chile giver Bolivia adgang til Stillehavet.
Det havde Bolivia indtil Chile i 1879 erobrede et landområde fra Bolivia og dermed afskar Bolivia fra adgangen til havet.
Det område, som Chile erobrede fra Bolivia, er næsten tre gange så stort som Danmark og rigt på mineraler.
For knap to år siden rejste Bolivia sagen i Haag. Chiles regering protesterede og erklærede, at FN-domstolen ikke har kompetence til at behandle sagen, fordi Chile og Bolivia med en traktat fra 1904 har bilagt konflikten.
Talrige chilenske regeringer har gennem tiderne lovet Bolivia forhandlinger om adgangen til Stillehavet. Det løfte ophævede Chiles nu tidligere præsident, den konservative Sebastian Piñera, i 2011, hvor han i FN's Generalforsamling udtalte:
"Der er intet legalt grundlag for Bolivias ønske om adgang til Stillehavet gennem territorier, der tilhører Chile".
Denne udtalelse fik Bolivia til at rejse sagen i Haag, og domstolen har nu – med dommerstemmerne 14 mod to – besluttet, at domstolen kan behandle sagen.
Det området, som Chile erobrede fra Bolivia, er næsten tre gange så stort som Danmark og rigt på mineraler. Bolivia kræver ikke hele dette område tilbage.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via
87278