Hver måned er der omkring 1500 arbejdsløse, der mister dagpengeretten. Over to tredjedele står efter flere måneder uden dagpenge fortsat uden job. Samtidig er andelen, der står helt uden anden indtægt, vokset fra omkring seks procent i 2013 til i dag over ti procent.

Hvis tallene er rigtige, så viser det jo kun, at hele grundlaget for dagpengereformen er forfejlet.
Verner Sand Kirk, AK-Samvirke

Det viser den seneste opgørelse fra Jobindsats.dk, som fører en månedlig statistik over dem, der ryger ud af dagpengesystemet.

Tallene for det sidste kvartal i 2014 viser dog, at en stigende andel af dem, der i fem måneder har stået uden dagpenge, nu finder job. Fra at det kun var 22,3 procent i september 2014, er tallet i januar 2015 øget til 38,5 procent.

Det får Mads Lundby Hansen fra den liberale tænketank CEPOS til i dagbladet Børsen at konkludere, at dagpengereformen nu endelig virker. Han anbefaler derfor regeringen at vedtage en endnu strammere dagpengereform.

– En sådan reform vil indebære lavere dagpenge og reducere de offentlige udgifter, lyder CEPOS-cheføkonomens anbefaling til statsminister Lars Løkke Rasmussen.

AK-Samvirke: Pisken virker ikke

Der er dog en ganske naturlig forklaring på, at den stigende andel af dem, der har mistet dagpengeretten, nu kommer i beskæftigelse, forklarer Verner Sand Kirk, direktør for A-kassernes Samvirke.

– Hvis tallene ellers er rigtige, så skyldes stigningen i afgangen til job hovedsagelig, at medlemmer af fagforbundet 3F er kommet i arbejde, nok som følge af stigende aktivitet i byggebranchen. Men en meget stor del er sæsonudsving. Det er jo dem, der kommer i arbejde om foråret, der optræder i statistikken fem måneder senere. Samme tendens kan man også se de foregående år, siger Verner Sand Kirk til Arbejderen.

Han kan ikke se, at tallene tyder på, at dagpengereformen "får pisket folk i arbejde".

– Så skulle der jo være en stigning i beskæftigelsen for alle a-kassemedlemmer, ikke kun for 3F's medlemmer. Men det er der ikke tale om. For eksempel har HK, som også er et stort forbund, slet ikke oplevet samme beskæftigelseseffekt. Og det skulle da være mærkeligt, om reformen kun skulle virke på 3F's medlemmer, og ikke på HK'ere, på SoSu-assistenter, pædagoger eller magistre, pointerer Sand Kirk.

Jobvækst er årsagen

I samme periode er antallet af beskæftigede lønmodtagere dog også vokset med omkring 50.000. Fra starten af 2013 til starten af 2015 er der da også kommet i alt 50.000 flere danske arbejdspladser til. Michael Svarrer, professor i økonomi ved Århus Universitet og vismand i Det Økonomiske Råd, peger på, at stigningen kan være udtryk for, at flere generelt er kommet i beskæftigelse.

– Hvor meget af stigningen, der skyldes henholdsvis konjunktur og reform, er ikke til at sige, siger han til Børsen.

Her mener Verner Sand Kirk dog, at sagen er ganske klar.

– Hvis tallene er rigtige, så viser det jo kun, at hele grundlaget for dagpengereformen er forfejlet. Så viser det jo, at de arbejdsløse tager de job, der er, mens arbejdsløse indenfor de områder, hvor der ikke er job, heller ikke kommer i arbejde. Jo mere rigtige tallene er, jo mere understreger det blot, at dagpengereformen ikke virker efter sin erklærede hensigt, forklarer Verner Sand Kirk.

Hvis man ser på perioden fra efteråret 2013, hvor beskæftigelsen igen begyndte at stige, frem til januar 2015, er det kun omkring fem-seks procent af dem, der er faldet ud, der har formået at genoptjene deres dagpengeret. Omkring en tredjedel er endt på den midlertidige arbejdsmarkedsydelse på kontanthjælpsniveau, mens dem, der helt står uden egen indtægt, er vokset fra omkring seks procent til over 10 procent ved udgangen af 2014.

En atypisk januar

Verner Sand Kirks mistro til, at der virkelig er kommet så mange uden dagpenge i job i januar 2015, bliver understreget af, at tallene for denne måned skiller sig markant ud. I netop januar måned skal 592, eller hele 38,5 procent af dem, der fem måneder forinden mistede dagpengeretten, have fundet job - langt flere end måneden før, hvor tallet lå på 30,2 procent.

Samme store stigning ser man i tallene for dem med en, to, tre eller fire måneder uden dagpenge. For eksempel steg beskæftigelsesandelen for dem med tre måneder uden dagpenge, fra 22,7 til 31,6 procent. Men for denne gruppe findes der også en opgørelse for februar måned 2015. Og de viser her et kraftigt tilbagefald i andelen af dem, der finder job, fra de 31,6 til 22,2 procent.