19 May 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Dagpengeaktiviteter rundt om i hele landet

Udmelding fra fagligt topmøde

Dagpengeaktiviteter rundt om i hele landet

230 tillidsvalgte fra hele landet er meget utilfredse med Dagpengekommissionens udspil og signalerne fra toppen af fagbevægelsen. De vil nu lægge pres på de politikere, som skal forhandle et nyt dagpengesystem på plads.

Der var tæt pakket i mødesalen på Arbejdermuseet, da initiativet Dagpengeforalle.dk tirsdag havde kaldt til fagligt topmøde om dagpengesystemet.
FOTO: Lars Ertner
1 af 1

Lokale aktiviteter skal være med til at presse en bedre dagpengeløsning igennem end den, Dagpengekommissionen anbefalede i mandags – og den, som regeringen lægger op til.

Til gengæld for et robust dagpengesystem får samfundet så lønmodtagere, som tør investere og bruge penge, hvilket igen skaber flere job.
Per Olsen, Byggefagenes Samvirke

Det besluttede 230 tillidsfolk fra hele landet, der tirsdag var samlet i den historiske mødesal på Arbejdermuseet i København.

– Hvis politikerne vil skabe et dagpengesystemet, der er robust og attraktivt, så skal der investeres mange flere penge. Til gengæld får samfundet så lønmodtagere, som tør investere og bruge penge, hvilket igen skaber flere job, siger Per Olsen, formand for Byggefagenes Samvirke i København.

Han har indkaldt til ekstraordinært møde torsdag morgen for at diskutere, hvilke initiativer byggefagforeningerne kan stable på benene for at påvirke de politiske forhandlinger om et nyt dagpengesystem, der nu går i gang.

Også de øvrige deltagere i det landsdækkede møde går nu hjem og diskuterer med de lokale faglige kolleger, hvad de kan gøre.

Det ligger imidlertid fast, at der bliver dannet en faneborg på Christiansborg Slotsplads den 30. oktober klokken 12-14, når Folketinget diskuterer dagpenge.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


21. okt. 2015 - 08:38   21. okt. 2015 - 13:42

Dagpenge

noc@arbejderen.dk