Det lynforlig om et nyt dagpengesystem, som Venstre-regeringen i dag indgik med Dansk Folkeparti og Socialdemokraterne, er en kæmpe skuffelse og et klokkeklart løftebrud. Således lyder det fra FOA's forbundsformand, Dennis Kristensen:

Politikerne tager pis på de arbejdsløse og på hele fagbevægelsen.
Bjarne Sørensen, formand for Metal Horsens.

- I valgkampen gav Helle Thorning-Schmidt og Lars Løkke Rasmussen hinanden hånden på, at de ikke ville sænke dagpengene. Nu får vi alligevel en sænkelse. Den er bare maskeret som karensdage, siger Dennis Kristensen.

Forliget lægger sig tæt op af Dagpengekommissionens udspil, men indfører tre årlige karensdage samt sænker dimittendsatsen for nyuddannede uden børn til 71,5 procent. Dimittender, som er forsørgere, bibeholder den nuværende sats på 82 procent.

Forlig skaber ikke fred

LO-formand Harald Børsting kalder aftalen fornuftig med en enkelt tidsel:

- Vi får nu et dagpengesystem, som er både tryggere og mere rimeligt, end det er i dag, siger Harald Børsting.

Det er der dog næppe helt enighed om i hans faglige bagland. HK-formand Kim Simonsen erklærer, at HK ikke står bag en aftale med tre karensdage, som betales af nyuddannede:

-  Der bliver ikke fred om dagpenge fra nu, siger Kim Simonsen.

Heller ikke lokalt i fagbevægelsen tror man på, at debatten nu stopper:

- Politikerne tager pis på de arbejdsløse og på hele fagbevægelsen, lyder det fra  Bjarne Sørensen, formand for Metal Horsens, som kalder aftalen "noget forbandet svineri".

Han er uforstående overfor den rolle, som LO og FTF har haft i Dagpengekommissionen, hvor de selv har åbnet for den flanke, der hedder karensdage.

- Politikerne har haft enormt travlt med at runde det her af, både fordi de ikke har villet risikere en masse faglige protester, efter at kommissionen fremlagde sin rapport, men også fordi de vil have afsluttet den her diskussion, siger Bjarne Sørensen til Arbejderen.

Udfaldet fortsætter

Per Olsen, som er formand for Byggefagenes Samvirke i København, undrer sig over at politikerne kun tilfører a-kassesystemet 300 millioner kroner.

- Det er slet ikke nok, og det virker helt ude af proportioner, at man ikke kan finde midlerne til en løsning på dette område, når man uden problemer finder én milliard kroner til en bolig-job ordning, som oven i købet ikke er særlig ønsket, siger han og erklærer, at han er meget utilfreds med aftalen.

Han påpeger også, at forliget ikke indeholder en løsning på det væsentlige spørgsmål, nemlig udfaldet fra dagpengesystemet:

- På det område udestår der stadig at sikre et stabilt og holdbart dagpengesystem. Men – og det er nok så vigtigt – så løser denne aftale heller ikke det problem, der er på længere sigt, nemlig at der skabes et stadig større gab mellem løn og dagpenge.

Bestik af situationen

Initiativet Dagpengeforalle.dk, der stod bag det landsdækkende faglige topmøde i tirsdags, havde kaldt arbejdsgruppen sammen kort tid efter forliget blev fremlagt:

– Mødet i tirsdags besluttede at sætte gang i lokale og landsdækkende aktiviteter med krav om et solidarisk dagpengesystem. Nu tager vi bestik af situationen, og så handler vi på det, siger Hanne Lykke Jespersen, næstformand i it-forbundet Prosa og talsperson for Dagpengeforalle.dk.

Hun fortsætter:

- Aftalen er et løftebrud fra partierne - både fra Venstre, Dansk Folkeparti og Socialdemokraterne. De har givet nogle løfter til vælgerne og dem skal de ikke spille afsted med at rende fra.

Hun hun undrer sig iøvrigt også over, at at man i en forsikringsordning indfører sociale ydelser kendt fra kontanthjælpssystemet, nemlig forskellig sats til dimittender der er forsørgere eller ikke-forsørgere.

- I et forsikringssystem får man udbetalt en forsikringspræmie ikke en social ydelse, lyder det fra Hanne Lykke Jespersen.

Sparer fire milliarder

Det var V, DF, K, RV og LA, som i 2010 vedtog den dagpengereform, som siden har sendt over 60.000 personer ud af dagpengesystemet. Reformen halverede dagpengeperioden fra fire til to år og fordoblede kravet for genoptjening af dagpengeretten til et helt års arbejde. Det bliver der ikke lavet om på i det forlig, der nu er indgået. 

På det faglige topmøde blev der fremlagt beregninger, som viser, at udgifterne til dagpengesystemet vil være godt fire milliarder mindre i 2016 end i 2013. Den aftale, der nu er indgået, koster statskassen 300 millioner kroner, som skal findes i 2017.