19 Jun 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

USA sender landtropper til Syrien

Optrapper krigen

USA sender landtropper til Syrien

50 elitesoldater skal ind på syrisk territorium og bistå den væbnede opposition.

Elitestyrker fra Special Operations på march. Her fra Afghanistan i 2014.
FOTO: Wikimedia Commons/defenseimagery.mil
1 af 1

USA's præsident Obama besluttede først på ugen at sende mindst 50 soldater fra elitestyrken Special Operations ind i det nordlige Syrien.

At sende tropper ind til Syrien er en aggression, fordi det ikke er aftalt med regeringen. 
Sharif Shehadeh

Det markerer den første officielle indsættelse af USA-styrker i det krigshærgede land, hvor en række væbnede oppositionsgrupper – heriblandt Islamisk Stat – forsøger at vælte den syriske regering.

– Dette er en intensivering af en strategi, som præsidenten formulerede for mere end et år siden, sagde pressetalsmanden i Det Hvide Hus, Josh Earnest, på et pressemøde, skriver dagbladet Washington Post.

Ifølge Josh Earnest skal styrkerne bekæmpe Islamisk Stat, men ikke deltage direkte i kampe. Han afviser, at elitetropperne skal forberede en "buffer-zone" og flyveforbud-zone i den nordlige del af landet, hvor Syriens regeringshær ikke må nærme sig. Netop dette har især nabolandet Tyrkiets regering været varm fortaler for.

I steder skal USA-styrkerne bistå "moderate" kurdiske og sunni-muslimske oprørsgrupper, som bekæmper landets regering.

Det syriske medlem af parlamentet, Sharif Shehadeh fra det regeringsbærende Arab Socialist Ba'ath-part, siger til nyhedsbureauet AP, at Obamas nye indgreb er provokerende.

– At sende tropper ind til Syrien er en aggression, fordi det ikke er aftalt med regeringen, siger han.

Rusland har siden 30. september efter aftale med den syriske regering bombet den væbnede islamiske opposition i Syrien. Ifølge det russiske nyhedsbureau Sputnik News er der til dato ramt 2084 mål.

Ifølge folkeretten må lande ikke sende soldater til andre lande uden dette lands tilladelse.

3. november besluttede den britiske regering endelig at droppe planerne om at deltage i USA-koalitionens bombeangreb i Syrien, idet der ikke så ud til at være flertal for det i det parlamentet.

Først på måneden besluttede Canadas nye premierminister at trække landets kampfly ud af både Irak og Syrien-kampagnerne.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


05. nov. 2015 - 09:46   05. nov. 2015 - 15:31

Syrien

ah@arbejderen.dk, se@arbejderen.dk
Syriens provestlige grupper
  • De provestlige oppositionsgrupper er primært Syriens Nationalråd og Nationalkoalitionen. 
  • Begge støtter de den væbnede gruppe, Den Frie Syriske Hær (FSA) som blev stiftet 29. juli 2011.
  • FSA får støtte af vestlige og rige arabiske lande.
  • Den Frie Syriske Hær (FSA) er angivelig sekulær (ikke-religiøs) og støttes af Vesten og Golfstaterne.
  • Flere ekstreme islamistiske militser indgår imidlertid i Den Frie Syriske Hær.
  • To tredjedele af FSA’s ledelse har tilknytning til Det Muslimske Broderskab i Syrien.
  • I maj 2015 begyndte USA at træne de første af 5400 provestlige syriske soldater i Tyrkiet og Jordan, men den første del blev udslettet af islamister eller overgav sig inde i Syrien. Træningsprogrammet er officielt lukket igen.
  • I september 2015 stiftede kurdiske og andre sekulære oprørsgrupper Democratic Forces of Syria, der får penge- og våbenstøtte af USA.

Kilder: SNC, International Crisis Group, Carnegie Endowment for International Peace/Aaron Lund